Pædagog til Mørkøv Børnehus – et børnehus fuld af liv

Drømmer du om at arbejde med omsorg for små børn i et charmerende børnehus med en levende naturprofil, så er vi din nye arbejdsplads!

En stue fuld af mariehøns
Til vores vuggestue, Mariehønsene, søger vi nu efter ny, dygtig kollega – en pædagog med noget på hjerte og med noget i rygsækken.

Du bliver en del af et godt team, der arbejder med og brænder for god pædagogik og nærværende omsorgsarbejde for de små i vores børnehus.

Vi arbejder med ICDP og har en grøn profil i huset. Vi er optaget af at følge børnenes spor og prøver at lægge meget af vores hverdag i uderummet.

Vi er optaget af gode overgange, både gennem de skift der er i hverdagen, men også i huset, når børn skifter grupper og bliver ældre.

Vi interesserer os for børnenes spor, og tilrettelægger aktiviteter og forløb efter børnegruppens udgangspunkt.

Vi bor i et charmerende, gammelt hus med rigtig gode udeområder.

Hvem er du og hvad kommer du med?
I Mørkøv Børnehus er vi optagede af spændende personligheder. Vi værner om det gode arbejdsmiljø, og derfor er vi nysgerrig på hvem du er og hvad du kommer med.

Vi forestiller os, at du er en tydelig og autentisk pædagog, som vil være med til at skabe en meningsfuld hverdag for vores børn fyldt med glæde, nærvær og gode fællesskaber.

Du udstråler ro og nærvær i hverdagen med børnene, og er fagligt velfunderet og reflekterende. Du identificerer dig med pædagogik, bevægelse, natur og udeliv i al slags vejr.

Du kender til arbejdsgangen i det skriftlige arbejde; udviklingsbeskrivelser, handleplaner og dokumentation, der alle har det formål at kunne understøtte og tage ansvar for børnenes trivsel og udvikling. Du har gerne et godt kendskab til Den styrkede pædagogiske læreplan og hvordan man omsætter denne til praksis.

Er du ligesom os en kollega der bidrager med smil og godt humør, en positiv tilgang til dine omgivelser, og som byder ind i de faglige – og sociale fællesskaber, er Mørkøv Børnehus den helt rette arbejdsplads for dig!

Er du blevet nysgerrig på mere?
Du er meget velkommen til at komme på besøg i Mørkøv Børnehus, så du kan opleve din måske kommende arbejdsplads helt tæt på. Kontakt pædagogisk leder, Mikkel Horne Bervild på tlf. 72 36 94 24, og aftal nærmere.

På vores hjemmeside https://dagtilbudskovvejen.holbaek.dk/bornehuse-og-dagplejen/morkov-bornehus/ kan du komme en tur med rundt i vores hus og blive lidt klogere på vores hverdag.

Stillingen er på 37 timer.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Ansøgningsfrist
26. juni 2022.

Samtaler
Uge 26

Opstart
1. august eller 1. september 2022.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes ved ansættelse referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder samt børneattest.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 

Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mikkel Horne Bervild Pædagogisk leder 72369424
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Demo
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36