Socialpædagog søges til botilbuddet Tåstrup Stræde – 37 timer

Tåstrup Stræde søger en engageret og fagligt velfunderet socialpædagog til en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Om Tåstrup Stræde

Tåstrup Stræde er et botilbud for voksne udviklingshæmmede, der modtager socialpædagogisk støtte efter Servicelovens §83 og §85. Botilbuddet består af to huse med hver seks lejligheder efter Almenboliglovens §105.

Målgruppen er voksne borgere i alderen 32-67 år, alle mobile, med behov for moderat til massiv støtte. Flere borgere har komplekse problemstillinger, herunder epilepsi, psykiske lidelser, demens og aldersrelaterede udfordringer. Støtten tilrettelægges individuelt med fokus på borgernes ressourcer og livsmestring.

Personalegruppen består af 10 pædagoger og 1 social- og sundhedsassistent.

Pædagogisk tilgang

Den pædagogiske praksis tager afsæt i kommunens borgersyn, som indeholder 3 leveregler

  • Let adgang og tilgang
  • Lyt, lær og løft sammen
  • Nye veje, fælles skridt

Der arbejdes med KRAP som metodisk grundlag. Der tilbydes introduktion og løbende supervision. I det daglige arbejde er der fokus på selvbestemmelse, kommunikation og borgerinddragelse, herunder anvendelse af Tegn-til-Tale og piktogrammer. Arbejdet foregår i borgernes hjem.

Arbejdsopgaver

  • Socialpædagogisk støtte til borgere i hverdagen
  • Understøttelse af borgernes selvbestemmelse og livsmestring
  • Varetagelse af kontaktpersonsopgaven for op til tre borgere
  • Dokumentation i overensstemmelse med gældende krav
  • Tværfagligt samarbejde omkring borgerne
  • Deltagelse i faglige drøftelser, supervision og udviklingsopgaver
  • Opgaveløsning på tværs af botilbuddets huse

Kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog eller har anden relevant socialfaglig uddannelse
  • Har interesse for eller erfaring med voksne udviklingshæmmede
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Har gode samarbejdsevner og kan indgå i forpligtende teamsamarbejde
  • Er fagligt reflekterende og udviklingsorienteret
  • Har IT-kundskaber på brugerniveau
  • Kan formulere dig klart og præcist på skrift
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst

Arbejdstid

  • Stillingen indebærer skiftende arbejdstider
  • Morgenvagter kan starte kl. 6.00
  • Aftenvagter kan slutte kl. 23.00
  • Arbejde hver anden weekend

Vi tilbyder

  • En fast stilling på 37 timer ugentligt
  • Et fagligt udfordrende arbejde inden for det specialiserede voksenområde
  • Introduktion, oplæring og løbende supervision
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et engageret og professionelt kollegialt fællesskab

Ansøgningsfrist: 15. februar 2026.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Liselotte Rydsø Socialpædagog, administrativ styring og vagtplanlægger 72361141
Ansættende leder:
Lizandra Resting Tilbudsleder for Tåstrup have og Tåstrup Stræde 72365828
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36