Har du lyst til at starte det kommende skoleår på Absalonskolen sammen med vores 5. årgang? Så skynd dig hellere at læse med. Vi er nemlig på udkig efter dig, der er den teammakker, vi bare ikke kan undvære!
Din kommende hverdag på 5. årgang
Vi forestiller os, at du kan undervise i naturfag, matematik samt H/D – og hvis vi er rigtig heldige, kan du også undervise i kristendom (selvom du ikke kan, hører vi stadig meget gerne fra dig alligevel).
Sammen med din teammakker vil du få kontaktlærerfunktionen for 5. årgang, og derudover kommer du i team med to pædagoger, da vi prioriterer to-voksen-timer. Vi arbejder med inklusion som en naturlig del af vores hverdag – det betyder, at vi hele tiden har øje for, hvordan vi skaber fællesskaber, hvor alle børn kan være med, både fagligt og socialt.
Sammen med din teammakker planlægger du hverdagen og undervisningen for vores to 5. klasser. I deler klasserne og undervisningen mellem jer, og det er derfor vigtigt med klar kommunikation. Til gengæld giver det tætte samarbejde rigtig gode muligheder for at skabe både fordybelse og tværfaglighed, både i den enkelte klasse og på tværs.
Det er vigtigt for os, at du er uddannet lærer, samt du
Til gengæld bliver du en del af Absalonskolen, der ligger smukt på toppen med udsigt over Holbæk By. Vi har en stor mangfoldighed blandt børnene, og vi tæller ca. 650 elever. Rundt om skolen er der spændende områder med boldpladser, legeområder og Knudskoven som vores baghave.
Pædagogisk har vi et bredt børnesyn. Vi går op i at være i øjenhøjde med både børn og forældre og sætte rammer om dagligdagen, som giver tryghed for alle i inkluderende læringsmiljøer.
Det lyder lige som noget for mig!
Vi glæder os til at modtage dit cv og din ansøgning (husk kopi af uddannelsesbevis) senest torsdag den 19. juni 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 26.
Hvis du har nogle spørgsmål eller er nysgerrig på at se skolen, så tag endelig fat i pædagogisk leder Hans Sten Hansen på telefon 72 36 20 51.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.
Tiltrædelse er pr. 1. august 2025.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.