Er du en erfaren personaleleder med solid forståelse for kommunale regnskaber og lønopgaver? Har du overblik og en skarp sans for detaljer og kvalitet? Så kan du være vores nye afdelingsleder.
Vores leder af Løn- og Regnskabsafdelingen har valgt at gå på pension. Vi skal finde en ny afdelingsleder, der kan starte den 1. oktober 2025 eller snarest derefter.
Om os
Den centrale stab ”Økonomi, Indkøb og Løn” består af en Økonomiafdeling, en Indkøbsafdeling og en Løn- og Regnskabsafdeling. Vi er godt 50 medarbejdere.
Løn- og Regnskabsafdelingen består af 25 engagerede medarbejdere samt 1 elev, hvoraf 9 arbejder med regnskabsopgaver og 16 med lønopgaver.
Vi varetager ansvaret og supportfunktionen for løn- og økonomisystemet.
Vi udarbejder kommunes regnskab, vedligeholder kontoplanen og bogfører i forhold til vores bankkonti. Budgetopgaven ligger i Økonomiafdelingen.
Vi sørger for månedsløn til ca. 4.800 medarbejdere og et stort antal timelønnede, og vi udarbejder ansættelsesbeviser og lønaftaler. Vi rådgiver om overenskomster og arbejdstidsaftaler.
Vi lægger vægt på et stærkt samarbejde, et godt arbejdsmiljø og en uformel tone.
Om jobbet
Du vil indgå i en velfungerende ledergruppe bestående af vores chef og to lederkollegaer. Vi lægger stor vægt på, at ledergruppen udgør et tillidsfuldt rum, hvor vi kan sparre, udfordre, grine og dele de svære ledelsesmæssige spørgsmål med hinanden. Vi forventer, at du træder naturligt og bidragende ind i det rum. Du vil derudover indgå i kommunens tværgående lederforum.
Du træder ind i en afdeling, hvor medarbejderne besidder en høj faglighed og meget erfaring. Der er stabile rammer for afdelingens arbejde, og medarbejderne forventer tydelighed fra lederens side om opgavernes prioritering og fordeling. Du skal forvente at bruge tid på personaleledelse i det daglige, så medarbejderne oplever nærhed i ledelsen.
Du kommer til at have tæt kontakt til alle lederniveauer i organisationen. Du vil have en superviserende og sparrende rolle, men du kommer også til at gå tæt på dine lederkollegaer, hvis kommunens økonomiske regulativer fx ikke overholdes. Det kræver ledelsesmæssig robusthed og stærke relationelle kompetencer. Så du på en og samme tid er en velkommen, respekteret og tydelig samarbejdspartner, der ikke blæser tingene større op end nødvendigt, men omvendt også står fast på de rigtige tidspunkter.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
Om dig
Vi forventer, at du:
Vi tilbyder
Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Anders Brøndum, chef for Økonomi, Indkøb og Løn, på tlf. 72 36 13 64 eller andeb@holb.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen (dog ikke den 7.-31. juli pga. sommerferie).
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest den 6. august 2025.
Vi afholder 1. samtalerunde den 13.-14. august og 2. samtalerunde den 26. august. Forud for 2. samtale vil kandidaterne skulle gennemgå en test, og til 2. samtale vil der indgå besvarelsen af en case.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.