Ønsker du at arbejde logopædisk med voksne med sprog-, tale- og kommunikationsvanskeligheder? Og vægter du det sociale arbejdsmiljø højt? Så skal du søge jobbet som (audio)logopæd på CSU`s Kommunikationscenter i Holbæk!
Vores skønne kollega har fået job nærmere sin bopæl og derfor søger vi i Tale- og Kommunikationsteamet (fase III) en audiologopæd, logopæd eller en lærer med diplom i logopædi til en 37 timers stilling med start pr. 1. oktober 2025 eller snarest muligt derefter.
Tale- og Kommunikationsteamet er et logopædteam bestående af 6 logopæder – to af vores logopæder har arbejdsgang på Holbæk Sygehus i fase II, to beskæftiger sig med stemmeområdet og tre varetager de logopædiske opgaver i forbindelse med senhjerneskade/fase III. Heraf har den ene en halv IKT-stilling.
Vi tilbyder:
Vi er en arbejdsplads, der vægter udvikling og vedligeholdelse af de faglige og specialiserede kompetencer højt. Du vil derfor få mulighed for at udvikle dine kompetencer vha. af kurser, seminarer, fyraftensmøder og meget mere. Vi er medlem af DTHS, og deltager i netværksdannelse med regionens øvrige logopæder. Vi modtager supervision af en neuropsykolog for at højne arbejdet, og vi deltager i tværfagligt arbejde og tværfaglig sparring. I et job hos os vil du få fleksible arbejdstider, så du selv kan tilrettelægge din tid.
Udover det rent faglige vil du få et tæt netværk af kollegaer med stor faglighed, der alle brænder for at gøre en forskel for borgerne i Holbæk Kommune og Odsherred Kommune. Vi indgår i et hjerneteam sammen med hjerneskaderådgivere, IKT-konsulenter, neurofaglige ergoterapeuter og speciallærere/ cand. pæd.psyk. Vi prioriterer trivsel blandt vores kollegaer højt: Vi spiser typisk morgenmad sammen om mandagen og holder du af at træne, kan du træne med os i eget træningslokale.
Jobbeskrivelse
I jobbet vil du arbejde med voksne mennesker med sproglige, tale, kommunikative og/eller kognitive vanskeligheder efter en nyerhvervet hjerneskade, neurologiske lidelser, traumer eller anden sygdom i hjernen. Størstedelen af vores målgruppe er mennesker med afasi, dysartri, verbal apraksi og kognitive kommunikationsvanskeligheder, men vi yder også logopædisk intervention til voksne med primær progressiv afasi, stammen m.fl. Jobbet indbefatter periodisk vikariering på Holbæk sygehus og der vil finde oplæring sted. Hvis du har kvalifikationer/interesse for stemmeområdet, kan der være mulighed for at varetage opgaver indenfor dette område.
Arbejdsopgaverne indbefatter:
Det er ikke et krav, at du har erfaring, men for at søge jobbet skal du:
Og er du af natur idérig og proaktiv, er der endnu en grund til at søge stillingen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse pr. 1. oktober 2025. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår aftales efter overenskomst med DLF.
Ansøgningsfrist
Den 19. august 2025.
Ansættelsessamtaler
Den 26. august 2025.
Yderligere oplysninger
Læs gerne mere om os på CSU-holbaek.dk.
Du er desuden altid velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en uformel snak.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.