Beredskabskoordinator til Holbæk Kommune

Holbæk Kommune styrker arbejdet med kriseberedskabet, der kan sikre fortsat drift og tværgående koordinering – og vi søger derfor en dedikeret beredskabskoordinator, der vil være med til at sikre, at kommunen står robust, velforberedt og handlekraftig, når en krise opstår.

Har du erfaring med beredskabsplanlægning, risikovurdering og koordinering på tværs af fagområder? Trives du med både strategiske, taktiske og operationelle opgaver? Så er dette måske jobbet for dig. Hvis du har anden relevant erfaring, så hører vi også gerne fra dig. 
 

Din nye afdeling og dine kolleger
Du bliver en del af Byggeri og Ejendomme, som organisatorisk hører under Kultur, Fritid og Ejendomme. Afdelingen består af ca. 35 engagerede kollegaer fordelt på seks teams, der arbejder tæt sammen om drift, service, risikostyring og udvikling af kommunens ejendomme og beredskab.

Som beredskabskoordinator bliver du forankret i risikoteamet – men du arbejder bredt på tværs af hele Kultur, Fritid og Ejendomme og resten af organisationen, hvor du bliver en nøgleperson i kommunens beredskabsarbejde. Du vil desuden indgå i interne erfa-grupper, hvor du får en drivende rolle, tværkommunale netværk i regi af Vestsjællands Brandvæsen samt relevante netværk og fagfora i f.eks. KL-regi.


Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

Planer og beredskabsudvikling

  • Opdatere, implementere og modne Holbæk Kommunes Plan for krisestyring og fortsat drift, jf. sektoransvarsprincippet.
  • Udarbejde og vedligeholde delplaner, indsatsplaner og actioncards for Kultur, Fritid og Ejendomme.
  • Bistå kommunens øvrige chefområder med faglig sparring, procesunderstøttelse og oversættelse af krav, så delplanerne på tværs bliver anvendelige og operationelle. Du får en vigtig opgave med at sikre vidensdeling på tværs af organisationen og sikre den nødvendige sammenhæng i f.eks. delplaner. 
  • Bidrage til risikovurderinger, analyser og løbende forbedring af kommunens samlede beredskab.

3-døgnsberedskab og tværgående koordinering

  • Koordinere implementeringen af 3-døgnsberedskabet for sårbare borgere i tæt samarbejde med relevante kerneområder. Kommunalbestyrelsen har afsat midler i både 2026 og 2027 til at implementere den nødvendige drift i minimum 3 dage. En del af det forberedende arbejde er gjort, men nu skal indsatserne implementeres – det bliver en af de væsentligste opgaver i 2026 og 2027.
  • Understøtte samspillet mellem kommunens beredskabsplan, sundhedsberedskabsplan og cybersikkerhedsplan, så øvelser, arbejdsgange og indsatser hænger sammen.

Øvelser, træning og kompetenceudvikling

  • Planlægge, gennemføre og evaluere beredskabsøvelser (table-top, driftsøvelser m.m.).
  • Udvikle oplæg, undervisningsmateriale og scenarier, som styrker medarbejdernes kriseforståelse og handleevne.
  • Bidrage til opbygning af organisatorisk kapacitet og robusthed gennem læring og evaluering.

Tværgående organisering og samarbejde

  • Etablere og facilitere en tværgående ERFA-gruppe for beredskab i Holbæk Kommune.
  • Deltage i interne og eksterne faglige netværk – herunder Vestsjællands Brandvæsen og KL’s beredskabsfora.
  • Koordinere med relevante myndigheder og samarbejdspartnere som brandvæsen, politi og andre fagområder.

Operativ rolle

  • Under hændelser deltage i koordinering og opgaveløsning som en del af kommunens krisestøttestrukturer.
  • Bidrage til stabilitet og overblik under hændelser – både før, under og efter.


Vi lægger vægt på, at du gerne:

  • har erfaring med beredskabsarbejde, risikovurdering og tværgående koordinering.
  • har relevant faglig baggrund - f.eks. inden for beredskab, risk management, samfundssikkerhed eller en tilsvarende akademisk eller praksisorienteret uddannelse.
  • har stærke analytiske evner og kan oversætte komplekse krav til letforståeligt og anvendeligt materiale.
  • arbejder struktureret, selvstændigt og kan bevare overblikket – også når opgaverne ændrer karakter.
  • trives i en politisk styret organisation og kan samarbejde bredt med mange typer af fagligheder.
  • har mod på at drive både strategisk og operationel udvikling af beredskabet.
  • har gode kommunikationskompetencer – både skriftligt, mundtligt og visuelt.
  • er nysgerrig, imødekommende og god til at opbygge relationer og spille andre gode.


Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt job med stor samfundsværdi og direkte indflydelse på Holbæk Kommunes robusthed.
  • En rolle med både strategiske og operationelle opgaver, og mulighed for at sætte tydeligt præg på udviklingen af kommunens beredskab. Vi står et godt sted i Holbæk Kommune, men situationen i verden betyder, at vi skal styrke vores modstandskraft yderligere - og den udvikling får du stor mulighed for at præge. 
  • Et fagligt engageret arbejdsmiljø med gode kollegaer og stærke samarbejder på tværs.
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse og mulighed for hjemmearbejde.
  • Gode muligheder for løbende kompetenceudvikling.


Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er d. 18. januar 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 4 og 5.
 

Løn- og ansættelsesvilkår
Fast fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling.
 

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanja Bonde Rønne, tlf. 72 36 46 25 eller chef for Kultur, Fritid og Ejendomme, Kasper Enevoldsen, tlf. 72 36 75 31.



Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Tanja Bonde Rønne Afdelingsleder 72364625
Ansættende leder:
Tanja Bonde Rønne Afdelingsleder 72364625
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36