Brænder du for dansk og matematik? - så kalder Vipperød Skole på dig!

Til Vipperød Skole søger vi en ildsjæl til en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse 1. december 2025.

Du kommer til at undervise i dansk og matematik i henholdsvis 2. og 3. klasse, og får samtidig ansvaret for klassens tid og kristendom i begge klasser. 

Stillingen rummer også timer til specialundervisning i dansk, hvor du får mulighed for at arbejde målrettet med læseindsatser i indskolingen. Her bliver du en del af et stærkt og fagligt ambitiøst team, der samarbejder tæt med skolens vejledere i dansk og læsning. Vi søger derfor en lærer, der er fagligt velfunderet, og som gerne har særlig viden om læseindlæring, sproglig udvikling og differentieret undervisning. Du skal kunne omsætte din faglighed til praksis, og samtidig være nysgerrig på, hvordan vi bedst støtter børns læring og trivsel – både i klassen og i mindre grupper.

Hvem er du?
Vi søger en profil med stærke relationelle kompetencer, som kan skabe trygge og udviklende læringsfællesskaber. Du ser dig selv som en stærk medspiller, i et tæt teamsamarbejde med lærere og pædagoger. Du mestrer klasseledelse, og formår at skabe et trygt læringsmiljø baseret på ro, struktur og nærvær. Du skal have stor lyst til at arbejde med børns relationer – både i klassen og på tværs af årgangen – og se værdien i at være en del af et fællesskab, hvor vi sammen skaber trivsel og læring. Hos os er relationer ikke bare noget, vi taler om – det er fundamentet for alt, vi gør. Vi tror på, at børn lærer bedst, når de bliver mødt af voksne, der ser dem, forstår dem og tør stille krav med omsorg.

Om Vipperød Skole
Vipperød Skole er en tryg og levende skole med ca. 375 elever, placeret midt i en mindre og naturskøn landsby med stærke lokale rødder. Her møder du børn, der er nysgerrige, glade for at lære og fulde af energi – og en personalegruppe, der brænder for deres fag og for fællesskabet. Vi arbejder i stærke klasseteams, hvor vi løfter i flok og deler ansvar, og hvor samarbejdet med klassepædagoger og AKT-pædagoger er tæt og tillidsfuldt. Hos os får du stor indflydelse på dine arbejdsopgaver, og vi tror på, at selvstændighed og ansvar går hånd i hånd med støtte, sparring og fælles udvikling.

Praktisk info

Ansøgningsfrist: 26. oktober 2025.

Tiltrædelse: 1. december 2025. 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Trine Sustmann Sørensen på tlf.nr. 72362808. 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Trine Sustmann Sørensen Pædagogisk leder 72362808
Ansættende leder:
Trine Sustmann Sørensen Pædagogisk leder 72362808
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36