Distriktsleder til hjemmeplejen Merløse

Er du som os i Holbæk Kommune optaget af de gode borgerforløb, høj faglighed og medarbejdertrivsel? Og synes du samtidig, at Faste Selvstyrende Teams er den helt rigtige vej at gå for syge- og hjemmeplejen, så læs videre her: 

Om jobbet 
Hjemmeplejen består af 15 hjemmeplejedistrikter, der yder sygepleje samt pleje og omsorg til borgere i eget hjem. Vi arbejder tværfagligt og i alle vores teams er der både sygeplejersker, SSA’er og SSH’er. Herudover er der elever og studerende, da vi varetager en stor uddannelsesopgave.  

I vores distrikt Tølløse/Merløse mangler vi en leder. Distriktet har medarbejdere i både dag- og aftenvagt og har herudover egen sygeplejeklinik. Natdækningen varetages af en selvstændig hjemmeplejegruppe.  

Netop nu er vi i fuld gang med at implementere faste selvstyrende teams i vores syge- og hjemmepleje. Denne organisationsform medfører større trivsel, en bedre tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov og en bedre borgeroplevet kvalitet. Omorganiseringen er netop i gang og du får derfor mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingen.  

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder bliver bl.a. at: 

  • Skabe en fælles retning for alle med kerneopgaven som omdrejningspunkt 
  • At være med til at omstille syge- og hjemmeplejen til at kører i faste selvstyrende teams  
  • Sikre at driften kører i det daglige – herunder at løse og følge op på diverse administrative opgaver 
  • Skabe gode rammer for medarbejderne, så de bedst muligt kan løse kerneopgaven 
  • Arbejde med elektronisk omsorgsjournal Nexus og sikre den faglige kvalitet  
  • Arbejde systematisk med forbedringer af arbejdsgange og patientsikkerhed 
  • Implementere handleplaner for strategierne på ældreområdet sammen med medarbejderne 
  • Samarbejde på tværs af egen enhed og øvrige enheder i Aktiv Hele Livets områder bl.a. visitation, hjælpemiddelcenter, sundhedscenter og specialister 
  • Ressourcestyre og overholde budget 
  • Sætte retning for at arbejde med kulturen på ældreområdet og sammen med medarbejderne løfte kvaliteten 

Hvem er du? 

Du er optaget af et godt arbejdsmiljø og har fokus på trivsel, medarbejderudvikling og samarbejdet imellem alle faggrupper – herunder også i TRIO og MED-sammenhænge. Du kan vise vejen, har gennemslagskraft og er optaget af samspillet mellem borgere, pårørende og medarbejdere.  

Du er autoriseret sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Herudover vil det være et stort plus, hvis du har erfaring med ledelse inden for hjemmeplejen samt har en diplomuddannelse i ledelse eller anden tilsvarende. Vi lægger ligeledes vægt på en leder, som udviser tillid, er nærværende og kan være synlig på skift for både dag- og aftenvagten.  

Vi tilbyder 
Engagerede og dygtige medarbejdere, samt en stor ledergruppe med erfarne ledere. Holbæk Kommune har bl.a. beskrevet strategier i forhold til demens, rehabilitering og rekruttering, og vi skal i fællesskab i ledergruppen sammen med medarbejdere udvikle området og omsætte strategierne til fortsat handling. 

Vi er et område i udvikling, hvor vi sammen med regionen fortsat skal udvikle rammerne for det nære sundhedsvæsen og de nye sundhedsklynger. Området udvikles løbende, og der er derfor mulighed for sammen med de øvrige lederkollegaer og medarbejdere at præge denne og sammen skabe rammerne for den bedst mulige ældrepleje i Holbæk - særligt med fokus på faste selvstyrende teams. 

En af dine lederkollegaer vil være din mentor, så vi sikrer en god introduktion og overlevering til dig, som nystartet leder.  

Tiltrædelse, løn- og ansættelsesforhold 
Tiltrædelse er 1. juni 2024. Løn- og ansættelse sker i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.  

Yderligere oplysninger 
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder af Syge og Hjemmeplejen Minja Tobiassen 72365726. Jeg tager gerne en uforpligtende kop kaffe og snak. 
 
Ansøgningsfrist 
Du sender ansøgningen ved at trykke på knappen ”send ansøgning”. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 30. april 2024.  

Vi udvælger kandidater til samtale den 1. maj 2024, og du vil modtage besked denne dag, hvis du skal til samtale.  

Vi holder 1. samtaler den 7. og 8. maj 2024 og 2. samtaler den 15. maj 2024.   

Mellem 1. og 2. samtale vil der desuden skulle udfyldes 2 personlighedstests, som du får tilbagemelding på forud for 2. samtale. 

 
Om Aktiv Hele Livet og Holbæk kommune 
Aktiv Hele Livet er et af 6 kerneområder i Holbæk Kommune. I Aktiv Hele Livet er der ansat ca. 900 medarbejdere. Kerneopgaven for Aktiv Hele Livet er, at vi skal hjælpe borgerne til at leve et så aktivt og selvstændigt liv som muligt. Dette gør vi blandt andet ved at have en anerkendende tilgang til borgeren og støtter ham/hende i at mestre sit eget liv, ved at udnytte velfærdsteknologiens muligheder og ved at borgeren oplever en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. 
 
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering. 
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 71.000 indbyggere og 4.500 medarbejdere.  
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.  

Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Alle Kan Bidrage, Uddannelse til Alle Unge, Læring og Trivsel, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Borgerservice. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Minja Bette Tobiassen Leder af Forebyggelse & Frivillighed og konstitueret leder af Hjælpemiddelafdeligen. 72365726
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36