Er du passioneret omkring vedligehold af de grønne områder?

Har du øje for detaljen, og trives du med at skabe indbydende og funktionelle udearealer, som både lejere, kollegaer og besøgende kan glæde sig over? Så er det måske dig, vi leder efter!

Drift og Vedligehold – Team Boligdrift søger en engageret og kvalitetsbevidst medarbejder, der vil være med til at vedligeholde og udvikle de grønne arealer omkring kommunens ældrecentre og udlejningsejendomme.

Team Boligdrift er et dedikeret team på 17 medarbejdere, der arbejder med forskellige fagområder herunder ejendomsservice og ejendomsadministration.

Du vil få en alsidig hverdag med opgaver som bl.a. indeholder:

  • Græsklipning og pleje af grønne områder
  • Ukrudtsbekæmpelse
  • Vedligeholdelse af bede, terrasser og fællesarealer
  • Hækklipning og beskæring af buske og træer
  • Rensning og vedligeholdelse af brønde
  • Optimering af de grønne arealer
  • Vintervedligeholdelse - herunder vintervagtordning

Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for én af følgende faggrupper:

  • Anlægsgartner
  • Teknisk servicemedarbejder
  • Servicemedarbejder med erfaring fra bolig- eller ejendomsdrift

Udover det, har du nogle års erfaring og mestrer at føre driftsopgaverne sikkert i mål. Du er ambitiøs, fleksibel og serviceminded, og du løser dine opgaver med gåpåmod, energi og med et smil.

Du er en god kommunikator over for både lejere og brugere af vores bygninger og udearealer, og du formår at skabe forståelse for de prioriteringer, der er en naturlig del af arbejdet. Du kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et samarbejde med dine kollegaer og vores mange forskellige interessenter på ejendommene.

Hos Team Boligdrift tilbyder vi:

  • en arbejdsplads med høj faglighed og fokus på kvalitet, med plads til ideer og udvikling med fokus på, at vores lejere og brugere har pæne og brugbare omgivelser i hverdagen
  • en uformel omgangstone tilsat en god portion humor og et godt kollegialt fællesskab
  • en varieret hverdag med forskellige opgavetyper, hvor du selv har mulighed for at præge og planlægge din arbejdsdag
  • en stor kontaktflade med vores lejere, brugere og kollegaer på lokationerne 

Du vil blive en del af Drift og Vedligehold, som hører under Kultur, Fritid og Ejendomme. 
Team Boligdrift har base på Parallelvej 52, 4300 Holbæk, men arbejdet foregår ude på de kommunale ejendomme og arealer. 

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsesdato: 1. januar 2026.

Løn efter gældende overenskomst samt individuelle tillæg afhængig af kvalifikationer.
Stillingen er på 37 timer pr. uge ekskl. frokostpause. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Da du skal servicere enheder på tværs af kommunen, er det et krav at du har gyldigt kørekort (min. kategori B) og gerne også kategori B/E til trailer.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er fredag den 31. oktober 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 45 og 46. 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Vicky Stolberg Teamleder - Boligdrift 72368047
Ansættende leder:
Vicky Stolberg Teamleder - Boligdrift 72368047
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36