FM medarbejder til drift og vedligehold i Holbæk Kommune

Vil du være med til at sikre velfungerende bygninger og gode brugeroplevelser? Så kan du blive en vigtig del af vores Facility Management‑team, hvor samarbejde, faglighed og god energi er i centrum.

Velkommen til dit nye team
I Drift og Vedligehold bliver du en del af et team på fem engagerede FM‑medarbejdere, der tilsammen dækker ca. 500.000 m² og 377 kommunale bygninger. Her får du et miljø med tæt faglig sparring, godt samarbejde og en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden – og gerne griner sammen undervejs.

Sådan bliver din hverdag
Du får en bred rolle i kommunens ejendomsdrift. Du arbejder tæt sammen med ejendomsadministrationen, driftspersonale og ledelsen på de enkelte lokationer, og du veksler mellem planlagte opgaver og akutte behov. Det giver en hverdag med både ansvar, variation og indflydelse.

Det kommer du bl.a. til at lave

  • Planlægning og gennemførelse af vedligeholdelsesplaner
  • Tilsyn med drift- og vedligeholdelsesprojekter 
  • Indhentning af tilbud, deltagelse i udbud og håndtering af kontrakter
  • Budgetlægning, kontering og økonomistyring
  • Tæt dialog med brugere, ejendomsadministrationen og samarbejdspartnere 
  • Drift og opfølgning i kommunens daginstitutioner

Det har vi brug for
Vi forestiller os, at du har erfaring med byggeri, drift eller vedligehold, og at du trives med at drive mindre projekter fra start til slut.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • kommunikerer klart og samarbejder naturligt
  • arbejder struktureret og selvstændigt, og kan træffe beslutninger
  • har erfaring med økonomistyring og IT-systemer som Dalux og KMD OPUS 

Gyldigt kørekort under hele ansættelsen (kategori B) er et krav.

Hvad du får hos os

  • En varieret hverdag med mange forskelligartede opgaver
  • Et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø
  • Korte beslutningsveje og tæt dialog med ledelsen
  • Flextid og stor frihed under ansvar
  • Mulighed for hjemmearbejde efter oplæring 

Praktisk info
Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at søge, hvis du kan se dig selv som vores nye FM-medarbejder 

Tiltrædelse 1. maj 2026 eller efter aftale.
Arbejdssted: Parallelvej 52, 4300 Holbæk.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Bemærk: der indhentes børneattest og tro- og loveerklæring.

Hvis du har spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte teamleder David Bækgaard‑Jakobsen på 72 36 83 41.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
David Bækgaard-Jakobsen Projektleder- MAK 72368341
Ansættende leder:
David Bækgaard-Jakobsen Projektleder- MAK 72368341
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36