Har du lyst til at arbejde med data på det specialiserede voksenområde og er du en stærk formidler?
Har du en solid forståelse af anvendelse af data og analyser i den ledelsesmæssige styring og samtidig motiveret for at dyrke stærke arbejdsfællesskaber?
Så kunne du godt være et godt match for os. Vi har en stærk ambition om at arbejde tværfagligt med udgangspunkt i borgeren. Vi vil være en effektiv og datadrevet organisation, hvor vi handler og udvikler opgaveløsningen på et oplyst grundlag.
Stærkt arbejdsfællesskab
Som data- og analysekonsulent bliver du en del af Fagsekretariatet i Voksne, Handicap og Psykiatri. Fagsekretariatet består ud over dig af 29 medarbejdere, som varetager en bred portefølje af opgaver inden for bl.a. faglig udvikling, politisk betjening, økonomistyring, data, analyse og kontraktforhandling.
Som et element af funktionen bliver du repræsentant for Voksne, Handicap og Psykiatri i Holbæk Kommunes tværgående datateam og samarbejder med den centrale dataenhed i Økonomi, datakonsulenter fra kommunens øvrige kerneopgaver og selvfølgelig med chef og ledere i Voksne, Handicap og Psykiatri.
Dine arbejdsopgaver
Som et forholdsvis nyetableret selvstændigt kerneområde er der brug for, at vi udvikler, optimerer og effektiviserer til gavn for borgerne og organisationen. Vi skal bringe det eksisterende i spil, samt videreudvikle, hvorfor gode erfaringer fra tidligere og nye løsninger skal bringes i spil til vores fremtidige arbejdsprocesser.
Som data- og analysekonsulent i Voksne, Handicap og Psykiatri arbejder du for en dataunderstøttet opgaveløsning med fokus på dokumentation og effektmåling, en ledergruppe der ønsker at være datadrevet, samt en direktionsstrategi om en datadrevet tilgang.
Du forventes at skulle varetage en bred vifte af opgaver inden for data og analyse f.eks.:
Du skal som data- og analysekonsulent bidrage til at løse opgaver i datateamet, der kommer fællesskabet til gode, enten via fælles opgaveløsning, tværgående initiativer og/eller udvikling af løsninger, der kan udbredes til andre fagområder, svarende til 40% af din arbejdstid.
Det vigtigste du bringer med dig
Du ser og forstår sammenhænge i data, socialfaglighed og økonomi. Du udarbejder analyser, som identificerer muligheder og udfordringer. Og lige så vigtigt, du formår at kommunikere data og analyser og dermed skabe ny indsigt og læring hos modtagerne. Vi har fokus på at være afstemte og kunne tydeligt kommunikere både forudsætninger, begreber og metoder.
Du har drive og stærke samarbejdskompetencer, som du anvender til at etablere gode relationer i organisationen. Du er en teamplayer, med erfaring i at arbejde med arbejdsfællesskaber. Det vil være en fordel, hvis du:
Vi tilbyder et job med mening, faglighed og fællesskab
Som data- og analysekonsulent får du en central rolle i at omsætte Holbæk Kommunes datastrategi til løsninger, der understøtter de strategiske prioriteringer og den daglige drift i Voksne, Handicap og Psykiatri. Vi har en samlet dataløsning, hvor datakuber driftes og leveres af KMD, hvilket vi har suppleret med vores eget datamiljø. Vi anvender Targit og Power BI som præsentationsværktøj.
Alle kompetencer i Fagsekretariatet bliver bragt i spil og anvendt bedst muligt, hvorfor dine specifikke erfaringer og kompetencer vil have indflydelse på funktionsbeskrivelsen, derudover er vi også optaget af at:
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelse sker i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til (efter juleferien) at kontakte leder af Fagsekretariatet Christina Bruun Guldberg tlf. 72 36 53 19.
Ansøgningsfrist
Holbæk Kommune behandler kun ansøgninger, der er modtaget elektronisk. Du sender ansøgningen ved at trykke på knappen ”send ansøgning” under selve stillingsopslaget. Ansøgningen skal være Holbæk Kommune i hænde senest den 14. januar 2026. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 21. og 22. januar 2026
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.