Hjortholmskolen søger uddannet pædagog 37 timer til opstart den 1. februar 2026 eller snarest muligt

Vil du være en del af et professionelt, specialpædagogisk, fagligt fællesskab?
Hjortholmskolen er en specialskole, beliggende i Tølløse cirka 15 minutters gang fra tog fra hhv. Holbæk/København. Skolen har ca. 100 elever, der alle har en diagnose indenfor autismespektret/ADHD/angst m.m. Nogle af eleverne har udover deres primære diagnose, også en kognitiv nedsat funktionsevne.

Vores faglige udgangspunkt, hviler på den KRAPSKE og stressreducerende tilgang. På skolen ser vi, at ansvaret for relationen altid ligger hos den voksne og at vanskeligheder hos eleven, handler om færdigheder, der endnu ikke er opnået eller veje til forandring, som vi endnu ikke har opdaget.

Der arbejdes i teams, hvor lærere, pædagoger, PA/medhjælpere samarbejder om at skabe den gode hverdag for eleverne. Målet er at bringe eleverne i læring, både hvad angår det faglige, det sociale og det følelsesmæssige. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 07.00-16.00, hvoraf de fleste timer dog almindeligvis ligger mellem 08.00 og 16.00. Der er desuden enkelte varslede møder udenfor denne tid, svarende til ca. en-to gange månedligt.

Vi foretrækker ansøgere, der har erfaring med målgruppen, er en dygtig formidler både i skrift og tale og kan lægge udviklingsstrategier både for gruppen og for det enkelte barn. Mange af vore elever ”låner vores nervesystemer” hvorfor det er et krav at du har styr på dig selv, er i balance, har godt humør og kan være anerkendende, iderig og nærværende.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med en anerkendende og humoristisk omgangstone
  • Engagerede kollegaer, der arbejder i selvstyrende teams og som værdsætter gensidig inspiration
  • Teamsupervision og andre faglige fora
  • Et tværfagligt miljø med gode muligheder for indflydelse
  • Et tæt samarbejde med forældre
  • En ledelse der arbejder for gennemsigtighed og et godt arbejdsmiljø

Ansøgningsfrist den 15. december 2025 - OBS der afholdes løbende ansættelsessamtaler samt samtaler den 17. december 2025 efter kl. 12.00 og/eller den 18. december 2025 inden kl. 12.00

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og omfattet af ny løn.
Har du spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Joan Aastrøm tlf. 72 36 35 42, Karen Marie Nilsson tlf. 72 36 48 98 eller Anne Lundsbjerg 72 36 74 01
 
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Anne Riemenschneider Lundsbjerg Lærer, Teamleder 72367401
Ansættende leder:
Joan Aastrøm Konstitueret skoleleder 72363542
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36