Husassistent til afdeling med primært midlertidige pladser

Stenhusbakken søger husassistent til afdeling med primært midlertidige pladser.

Trives du med en alsidig hverdag, hvor det at have mange bolde i luften lige er noget for dig, så læs med her.

Stillingen er på 30 timer i dagvagt med fremmøde fra mandag-fredag. Ansættelse pr. 1. august  2025.

Om os:

Vi er et spændende hus, der rummer 25 midlertidige pladser samt 34 plejecenterboliger. Huset er opdelt i 2 afsnit hvor af du vil blive tilknyttet det der i daglig tale kaldes gang 1 med de midlertidige pladser, samt 5 plejeboliger.

Vi modtager borgere med forskellige behov og problematikker. Det betyder at du hos os vil arbejde med forskellige opgaver i hverdagen, hvor vigtigheden i at kunne prioritere i opgaverne skal være i fokus. Hverdagen vil være alsidig og du vil møde borgere med forskellige sygdomsforløb, fra den svært somatiske borger til borgere med kognitive udfordringer.

Din primære opgave vil være at varetage rengøring/klargøring af stuerne ved ind og udflytning på de midlertidige pladser, samt rengøring hver 14. dag under det midlertidige ophold og på de 5 faste stuer.

Derudover vil der være opgaver omhandlende egenkontrol, rengøring af hjælpemidler, oprydning/opvask, tøjvask mm. 

Du vil have en nøglefunktion i, at få hverdagen til at glide i samarbejde med kollegerne på gangen.

Vi søger kollega der: 

  • Der har lyst til at være en del af en fantastisk personalegruppe.
  • Der vil bidrage til et godt arbejdsmiljø og som kan og tør sige tingene til hinanden og ikke om hinanden.
  • Både kan arbejde selvstændigt men også være en holdspiller, da fællesskabet er en vigtighed.
  • Kan planlægge og strukturere arbejdet i en til tider uforudsigelig hverdag.

Vi tilbyder: 

  • En spændende og attraktiv arbejdsplads med faglige stærke kollegaer. 
  • En arbejdsplads, der er stolte af det arbejde vi udfører.
  • Interne temadage og med mulighed for deltagelse i kursusforløb.
  • En arbejdsplads med højt til loftet, plads til latter og godt humør. 

Vi ser frem til at høre fra dig og til at modtage en ansøgning.

Har du lyst til at komme på besøg eller har du spørgsmål til stillingen, så kontakt teamleder Heidi Nielsen Raunholt på tlf. 72 36 35 65 eller mail: heinr@holb.dk

Ansøgningsfrist den 15. juni 2025, med efterfølgende samtaler den 18. juni 2025.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Heidi Raunholt Teamleder 72363565
Ansættende leder:
Heidi Raunholt Teamleder 72363565
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36