Vil du være med til at sikre den juridiske kvalitet af kommunens arbejde med ejendomme, byggeri og bæredygtighed - og samtidig have mulighed for at bidrage til spændende projekter på et aktivt kulturområde? Så læs videre …
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
Og måske vigtigst: Du er nysgerrig og har lyst til at være med dér, hvor tingene sker – også når det handler om ejendomme, kultur og fællesskab.
Dine opgaver kan bl.a. være:
Hvem er vi?
Holbæk Kommune er en kommune i vækst og vi har brug for en ny kollega, der kan hjælpe os med at sikre, at vores ejendomsprojekter og samarbejder med eksterne aktører står juridisk stærkt og understøtter vores ambitioner om en grønnere og mere bæredygtig kommune. Vores ejendomme skal være med til at skabe rammerne for det gode liv her i kommunen – lige fra skoler, daginstitutioner til idrætshaller og kulturfaciliteter.
Du bliver en del af et fagligt stærkt sekretariat for kerneområdet ”Kultur, fritid og Ejendomme”, hvor vi er 22 medarbejdere (heraf 2 jurister), som arbejder tæt sammen med ledelse, kollegaer på tværs af kommunen og eksterne partnere.
I sekretariatet arbejder vi dels med konkrete kultur- og fritidsprojekter, og understøttelse af forenings- og kulturlivet i kommunen. Derudover leverer vi økonomisk, administrativ og juridisk opgaveløsning for kommunens ejendoms- og byggeriafdeling, driftsafdeling og en række kulturinstitutioner. Sekretariatet er også hjertet i den politiske betjening på vores kerneområde, og du vil derfor også opleve at komme tæt på de politiske beslutningsprocesser i kommunen.
Hvad får du hos os?
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter dine kvalifikationer og gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2025.
Lyder det som noget for dig? Så brug sommerferien på at skrive en ansøgning og send den til os senest den 10. august.
Vi forventer at holde samtaler onsdag den 13. august, og evt. 2. samtale fredag den 15. august 2025.
Har du spørgsmål, så kontakt gerne sekretariatsleder Maj Hafstrøm på 72 36 99 54 eller mahaf@holb.dk - bare ikke i uge 29 - 31, da denne tid bliver brugt i sommerhuset med hygge, kulturoplevelser og sand mellem tæerne.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.