Kildebjergskolen i Mørkøv søger dygtig dansklærer med kontakt til vores største elever – måske du også har musik eller idræt i kroppen?

”Vi har et godt fællesskab på skolen – både mellem elever og voksne. Vi tænker kreativt og der er altid opbakning til at prøve noget nyt. Vi har travlt, men en sjov og lille "practical joke" hinanden imellem når vi altid” – Lene, lærer og koordinator i Overhuset

Bliv en del af en skole, hvor medinddragelse og stærke fællesskaber blomstrer
På Kildebjergskolen tænker vi ikke kun i god undervisning, men også i at skabe inkluderende fællesskaber og læringsoplevelser, der inspirerer og udfordrer vores børn og unge.

Vi tror på menneskers potentiale og arbejder hver dag på at inspirere til at udforske, lære og udvikle sig selv. Vi arbejder med tryghed og inklusion for alle, og tilstræber at gøre Kildebjergskolen til et dannelses – og uddannelsesmiljø hvor trivsel, læring og venskaber går hånd i hånd, og hvor alle har en plads i fællesskabet. Hvor elever og medarbejdere har reel indflydelse på vores fælles skole – vi laver nemlig skole for og med de elever vi har. 

Arbejder du ud fra samme værdier og kan du se dig selv blomstre på en udviklingsorienteret landsbyskole, der vil være mere end en uddannelsesinstitution?

Dansk, dansk og mere dansk! – måske du også kan undervise vores børn med særlige behov?

Vi søger en dygtig dansklærer, der brænder for faget og formår at skabe levende, motiverende undervisning – både for vores største elever i almenklasserne, for vores børn med særlige behov samt for vores tosprogede børn, der har brug for ekstra støtte for at lykkes. Hvis du oveni har idræt i Overhuset eller musik i kroppen på 0. – 6.årgang, har vi også gode muligheder her. 

Vi forestiller os at du er en aktiv, medrivende og nysgerrig underviser, der er særlig god til at connecte med vores unge mennesker, og som møder ind med et smil på læben og en glæde ved at undervise i folkeskolen. Hos os går faglighed og relationer hånd i hånd, og vi tror på, at alle børn kan lære og trives, når de bliver mødt med nysgerrighed, tålmodighed og tydelige rammer.

Overordnet set er vi nysgerrige på hvem du er og hvad du kan bidrage med i både klasserum og personalerum. 


Det siger Anne og Jakob, lærere på Kildebjergskolen

  • ”At være lærer i både X-klassen og Overhuset er en god måde at bygge bro for både elever og personale. Eleverne møder et kendt ansigt og dermed er de trygge ved overgangen fra X-klasse til almenklasse. Det gør også, at der er en helt naturlig sparring omkring det faglige stof blandt kollegaerne. Eleverne får hurtigere mod på at deltage i vores fælles temadage sammen med klassekammeraterne i almenklassen.  – Anne, lærer i X-klassen
  • ”En skoledag hvor alle er glade og har det godt nede i maven – det er sådan vi alle har lyst til at gå i skole og på arbejde” – Jakob, lærer i Overhuset  

Velkommen til Kildebjergskolen 
I den vestlige del af Holbæk Kommune finder du Kildebjergskolen i Mørkøv. Højt beliggende med udsigt til mark og skov, finder du vores skole – en udviklingsorienteret landsbyskole med et spirende børne/ungeliv i både skole, X-klasse, SFO og Kildebjergklubben godt støttet op af stærke lokale kræfter. Vi har etableret Landsbyordningen Kildefryd i et tæt pædagogisk samarbejde med Frydendal Naturbørnehus, og har fælles ansættelser mellem skole og børnehus.

På skolen bliver du mødt af et aktivt, dygtigt og sjovt kollegafællesskab med en stor lyst til at arbejde med skoleudvikling og med stor lyst til at være i sociale fællesskaber – både i og uden for arbejdstid. Du møder også knap 400 børn og unge fra 0. – 9. klasse, der er nysgerrige på deres omgivelser og som oplever, at sætte gode aftryk på vores fælles skole. 

Vi værner om et fælles børnesyn, fællesskab og faglighed, og har med gode resultater implementeret flere nye tiltag – bl.a. kortere skoledage, senere mødetider på 6. – 9.årgang, venskabsklasser, det nye valgfag ’Juniortræner’, Fleksibel skolestart i børnehaveklassen samt temadage som fast del af skemaet.

Vi vægter børnenes stemmer højt – det samme gør sig gældende for vores medarbejdere. Vi tror nemlig på, at medinddragelse i den skole vi hver dag møder ind til, fremmer lyst og motivation og skaber et stærkt ejerskab.

Skal vi lave skole sammen?
Kom og mød den skole du kan blive en del af – vi byder på kaffe og rundvisning. Kontakt pædagogisk leder i Underhuset, Kenneth Hansen på tlf. 72 36 73 66 eller pædagogisk leder i Overhuset, Mette-Marie Lomholt på tlf. 72 36 17 22 efter uge 42 og aftal nærmere.

På skolens facebookside eller Instagram kan du lære os bedre at kende. Her deler og inspirerer vi med små og store historier fra livet på skolen. På vores hjemmeside kan du gå på opdagelse og kan bl.a. opleve en videofortælling – bestyrelsens årsberetning – fra et fantastisk tilbagelagt skoleår her på Kildebjergskolen.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Ansøgningsfrist
Torsdag 23. oktober 2025.
 
Samtaler 
Mandag 27. oktober 2025 fra kl. 14.00.

Opstart
1. december 2025.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Kenneth Svend Skovgaard Hansen Pædagogisk leder 72367366
Ansættende leder:
Mette-Marie Noack Lomholt Pædagogisk leder 72361722
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36