Lærer søges til Kontaktklasserne på Absalonskolen

Er du vores nye faglige kompetente kollega?

Kunne du tænke dig at blive den lærer, der gør en forskel for børn, der har brug for nogle særlige rammer og kan du samtidig tænde en gnist for de naturvidenskabelige fag? Så har vi lige jobbet til dig! Vi søger en lærer med specialpædagogisk erfaring til vores team omkring kontaktklasserne på mellemtrinnet og udskolingen på Absalonskolen.

Hvad er kontaktklasserne?

Vores kontaktklasser spænder fra 0. til 9. klasse og er et visiteret specialtilbud i Holbæk kommune for børn, der har brug for en skærmet og struktureret pædagogisk indsats, fordi de fx er i socioemotionelle vanskeligheder, har ADHD og/eller ASF. I kontaktklasserne arbejder pædagoger og lærere tæt sammen for at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor hvert barn får den støtte, de har brug for. Vi tror på, at alle børn er noget særligt og skal mødes forskelligt.

Det er vores ambition, at børnene i kontaktklasserne deltager i videst muligt omfang i skolens traditioner og arrangementer. Det er et plus, hvis du har erfaring med at arbejde med inkluderende fællesskaber - både i forhold til feltet mellem special og almen, lokalmiljøet og i forhold til videre uddannelse.

Din kommende hverdag

Du vil blive en del af et fantastisk team, der vægter tværfagligt samarbejde højt. Sammen skaber vi et miljø, hvor børnene føler sig set, hørt og værdsat. Din praksisfaglige tilgang til læring og evne til at differentiere undervisningen er nøglen til vores børns succes. Det betyder også, at du skal være klar til at tænke læringsbegrebet bredt og klar til, at det er i samarbejdet, vi bliver bedst. 

Vi har brug for dig, der er

  • Uddannet lærer med specialpædagogisk erfaring
  • En relationskompetent voksen, der møder børnene med empati – selv når de udfordrer dig med skøre påfund
  • Ambitiøs på børnenes vegne og klar til at skabe deltagelsesmuligheder på alle niveauer

Det er et plus, hvis du er stærk i naturfag.

Vi kan til gengæld tilbyde dig

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling i en dynamisk skolekultur 
  • Jævnlig supervision som en del af din kompetenceudvikling
  • Gode kollegaer og et stærkt fællesskab

Interesseret?

Hvis du brænder for at arbejde med inkluderende fællesskaber og ønsker at være en del af et team, der gør en forskel, så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Ansøgningsfristen er den 21. november, og samtalerne forventes afholdt den 27. november. Har du spørgsmål eller ønsker en rundvisning, så skriv til pædagogisk leder Anne-Dorte Johansen på ajoha@holb.dk eller ring på 72 36 37 96.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættende leder:
Anne-Dorte Johansen Pædagogisk leder 72363796
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36