Leder til Jobbasen – §103 Beskyttet beskæftigelse

Vil du stå i spidsen for et alsidigt beskæftigelsestilbud, hvor både mennesker og produktion er i centrum? 

Jobbasen i Holbæk søger en engageret og handlekraftig leder, der kan kombinere pædagogisk indsigt med praktisk forståelse for produktion og håndværk. 

Om Jobbasen 

Jobbasen tilbyder beskyttet beskæftigelse til ca. 85 borgere og består af montageværksteder, genbrugssalg og væksthus. Vi understøtter også borgere i ekstern beskæftigelse. Vi samarbejder med flere virksomheder om opgaver, der skaber værdi for både borgere og erhvervsliv. 

Din rolle 

Som leder af Jobbasen bliver du nærmeste leder for 17 ansatte og du får du ansvar for: 

Daglig ledelse tæt på personalegrupperne. 

Understøttelse og udvikling af pædagogisk praksis og dokumentation. 

Sparring med personalegruppen, der består af pædagogisk uddannede, håndværkere og ufaglærte. 

Sikring af produktionens kvalitet og overholdelse af deadlines i samarbejde med eksterne virksomheder. 

Vurdering og tilpasning af arbejdsopgaver, så de matcher borgernes ressourcer. 

Samarbejde med myndigheder og borgernes netværk. 

En stabil drift og udvikling af tilbuddet. 

Vi arbejder recovery-orienteret med metoden KRAP, og det er vigtigt, at du kan bidrage til denne tilgang. 

Vi søger dig, der 

Har ledelseserfaring og kan skabe motivation og retning. 

Har pædagogisk indsigt og forståelse for borgere med særlige behov. 

Har håndværksmæssig viden og kan give konkret sparring – og om nødvendigt selv løse akutte udfordringer. 

Er struktureret, økonomisk bevidst og kan sikre effektiv drift. 

Har fokus på trivsel og arbejdsmiljø. 

Trives med en hverdag, hvor både mennesker og produktion er i fokus. 

Vi tilbyder 

En spændende og alsidig lederstilling med stor indflydelse. 

Et stærkt team af engagerede ansatte. 

Mulighed for at gøre en forskel for borgere gennem meningsfuld beskæftigelse. 

Et miljø, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd. 

En organisation med et fælles borgersyn, hvor vi ser borgerne og deres netværk som et aktiv i løsningen af opgaverne. 

Stillingen er på 37 timer ugentligt. 

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte områdeleder Pernille Christoffersen. på telefon 72367482. 

Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtale i uge 3. Der vil efterfølgende være en test, efterfulgt af 2. samtale. 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Pernille Christoffersen Områdeleder, VHAP, Handicap Botilbud og Aktivitet 72367482
Ansættende leder:
Pernille Christoffersen Områdeleder, VHAP, Handicap Botilbud og Aktivitet 72367482
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36