Pædagog med koordinatorfunktion søges til Specialbørnehaven Spiretårnet

Vil du være med til at gøre en forskel for børn med særlige behov – og samtidig bidrage til udvikling og koordinering i en specialbørnehave i Holbæk? Så er det dig, vi søger!

Spiretårnet er en del af Børnespecialcenteret i Holbæk Kommune, som tilbyder pædagogik og rammer specielt målrettet til børn 0-6 år med varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. 

Vi styrker den nære opgaveledelse og søger pædagoger med koordinatorfunktion, som – udover pædagogisk arbejde – kan bidrage til planlægning, faglig udvikling og samarbejde på tværs af børnehavens stuer.

Om rollen som pædagog med koordinatorfunktion

Planlægning og organisering 

Du vil stå for koordinering af aktiviteter, projekter og undervisningsforløb i samarbejde med ledelsen og kolleger. Du får ansvar for at sikre struktur og fremdrift i forhold til dagligdagen.

Kommunikation og sparring 

Du bliver en nøgleperson i samarbejdet med kolleger, forældre og eksterne fagpersoner. Du skal kunne facilitere møder og dialog og sikre, at informationer flyder effektivt.

Faglig udvikling 

Du bidrager til udviklingen af Spiretårnets faglige indhold og pædagogiske praksis.

Administration 

Du håndterer administrative opgaver relateret til Spiretårnets daglige drift – fx mødeplanlægning, dokumentation og koordinering af ressourcer.

Vi søger dig, der...

  • Har en pædagoguddannelse og gerne erfaring med specialområdet.
  • Har lyst til at tage ansvar og koordinere kollegers arbejde – med afgrænset formelt ledelsesansvar på opgaverne.
  • Ser tværfagligt samarbejde som en styrke og har mod på at arbejde med alternative kommunikationsformer og struktureret pædagogik.
  • Har mod på at arbejde med en bred målgruppe og komplekse opgaver
  • Kan arbejde i et miljø hvor udadreagerende og grænseoverskridende adfærd kan forekomme.
  • Har en anerkendende tilgang og evne til at regulere dig selv i krævende situationer.
  • Har lyst til at bidrage med faglige input og være med til at udvikle skolens tilbud.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med stærk faglighed og høj kvalitet i arbejdet med børnenes læring, trivsel og udvikling.
  • Et tværfagligt miljø med pædagoger, assistenter, medhjælpere, terapeuter og konsulenter fra Videnshuset.
  • Tæt faglig sparring og mulighed for uddannelse som teamleder eller faglig koordinator.
  • En børnehave med fokus på livsglæde, selvstændighed og relationel pædagogik.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat snarest muligt. Du vil primært være tilknyttet én af Spiretårnets stuer med mulighed for opgaver på tværs stuerne. Stillingen indeholder både arbejde som pædagog og den koordinerende funktion.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christian Oxbøll, konstitueret skoleleder, på tlf. 72 36 63 21 eller mail: nieox@holb.dk.

Der er ansøgningsfrist den 19. november og samtaler afholdes den 21. november oktober.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Niels Christian Oxbøll Områdeleder 72366321
Ansættende leder:
Niels Christian Oxbøll Områdeleder 72366321
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36