Pædagoger, assistenter eller medhjælpere til Vipperød Børnegård

Vil du være med til at sprede smil, hoppe i vandpytter og lege med os? Vipperød vokser og nye børn finder vej til vores dejlige institution. Derfor søger vi kollegaer til både vuggestue og børnehave. Gerne 37 timer pr. uge.

Hvem er vi?

Vipperød Børnegård er en integreret institution med 4 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper. Du kommer til at arbejde i et familievenligt og naturskønt område, og hverdagen byder på nogle helt fantastiske rammer for pædagogisk udfoldelse.

Dine kommende kolleger er en dynamisk personalegruppe med ambitioner om at omsætte trygge rammer og nærvær til læring og trivsel for de mange forskellige og dejlige børn, vi dagligt har tæt inde på livet.

Vi tilbyder:

  • Fantastisk legeplads med klatretræer, hyggekroge, bål hus, plads og højt til loftet.
  • Renoverede bygninger med spændende muligheder for indretning af læringsmiljøer.
  • Eget værksted og nyindrettet motorikrum.
  • Rejsekort og elcykler så vi kan komme ud og opleve verden sammen.
  • Plads til dine ideer og initiativer og hjælp til at føre dem ud i livet.
  • Faglig udvikling og mulighed for kursus og efteruddannelse.
  • Plan for en god opstart, så du lander godt hos os.
  • Kollegialt fællesskab hvor vi løfter i flok.
  • Tillidsfuld og lydhør ledelse.

Hvem er du?

Du har virkelyst, energi og kan tage initiativ til at skabe udvikling og gøre en forskel for børn og forældre. Vi søger en kollega, der gerne undrer sig, er nysgerrig og reflekterer over egne og andres handlinger for at skabe fælles udvikling.

Du har selvfølgelig både faglige og personlige fortrin. Du er for eksempel nysgerrig på andres perspektiver, og du kan se værdien af at lytte opmærksomt. Du er anerkendende – både overfor børn, forældre og kollegaer.

Derudover ønsker vi os, at du:

  • kan identificere udviklingspotentiale, iværksætte handling og vurdere effekt – og justere pædagogisk praksis om nødvendigt som en del af en fast evalueringskultur.
  • er kompetent i både skrift og tale, og du er hjemmevant i IT-systemer – pædagogiske og administrative.

Når du er på arbejde, arbejder du selvstændigt, men du kan også samarbejde for at skabe de bedste resultater.

Rent praktisk om stillingerne

Uanset om du er erfaren eller nyuddannet, ser vi frem til at byde de rette ansøgerprofiler velkommen.

Du kan besøge vores hjemmeside her: https://dagtilbudkildedam.holbaek.dk/boernehuse-og-dagplejen/vipperoed-boernegaard

Spørgsmål i forbindelse med ansøgningen kan rettes til pædagogisk leder Flemming Olesen på mail: fvo@holb.dk eller på mobil: 72 36 81 55. Bemærk at ansøgninger ikke modtages pr. mail – de skal uploades via nedenstående link sammen med relevante bilag (f.eks. uddannelsesbevis og udtalelser).

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er torsdag den 21. november 2024. Samtaler afholdes mandag den 25. november efter kl. 15.00

Tiltrædelse efter aftale. Ansættelse efter gældende overenskomst og aftale om ny løn. Der indhentes børneattest ved ansættelse.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættende leder:
Flemming Vagner Olesen Pædagogisk leder, LTR for BUPL 72368155
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36