Vil du være med til at sprede smil, hoppe i vandpytter og lege med os? Et par medarbejdere har fået arbejde tættere på bopælen eller sendes på uddannelse, så vi har brug for flere gode kollegaer. Derfor søger vi pædagoger og pædagogiske assistenter til både vuggestue og børnehave.
Hvem er vi?
Vipperød Børnegård er en integreret institution med plads til 9 børnegrupper, hvoraf de 4 er i vuggestuen. Du kommer til at arbejde i et familievenligt og naturskønt område, og hverdagen byder på nogle helt fantastiske rammer for pædagogiske udfoldelse.
Dine nye kolleger er en dynamisk personalegruppe med ambitioner om at omsætte trygge rammer og nærvær til læring og trivsel for de mange forskellige og dejlige børn, vi dagligt har tæt inde på livet.
Vi tilbyder:
Hvem er du?
Du ved, at et skarpt fagligt blik og en målrettet indsats er afgørende for, at vi kan lykkes med vores ambitioner om at gøre en afgørende forskel. Derfor øver vi os hele tiden på at være undrende, nysgerrige og inddrage faglig refleksion som rodfæstet del af vores pædagogiske praksis.
Du har selvfølgelig både faglige og personlige fortrin. Du er for eksempel nysgerrig på andres perspektiver, og du kan se værdien af at lytte opmærksomt. Du er anerkendende – både overfor børn, forældre og kollegaer.
Derudover ønsker vi os, at du:
Når du er på arbejde, arbejder du selvstændigt, men du kan også tage initiativ til at samarbejde for at skabe de bedste resultater. Hos os møder vi ind med positiv energi og gode intentioner. Sammen sørger vi, for at vi lykkes.
Rent praktisk om stillingerne
Uanset om du er erfaren eller nyuddannet, ser vi frem til at byde de rette ansøgerprofiler velkommen.
Du kan besøge vores hjemmeside her: https://dagtilbudkildedam.holbaek.dk/boernehuse-og-dagplejen/vipperoed-boernegaard
Spørgsmål i forbindelse med ansøgningen kan rettes til pædagogisk leder Flemming Olesen på mail: fvo@holb.dk eller på mobil: 72 36 81 55. Bemærk at ansøgninger ikke modtages pr. mail – de skal uploades via nedenstående link sammen med relevante bilag (f.eks. uddannelsesbevis og udtalelser).
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er torsdag den 22. maj 2025.
Samtaler afholdes mandag den 26. maj 2025 efter kl. 15.00
Tiltrædelse efter aftale. Ansættelse efter gældende overenskomst og aftale om ny løn. Der indhentes børneattest ved ansættelse.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.