Regnskabs- og supportmedarbejder til Organisationsservice - Løn- og Regnskabsafdelingen

Kan du bidrage til at sikre drift og support af vores økonomisystem og samtidig bevare overblikket, når det gælder bogføring og afstemning af kommunens bankkonti? Har du en skarp sans for detaljer og kvalitet? Så er det måske dig, der er vores nye regnskabs- og supportmedarbejder.

En af vores erfarne kolleger har valgt at gå på pension, og derfor søger vi i Organisationsservice en ny regnskabs- og supportmedarbejder.

Stillingen er til ansættelse den 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Om jobbet 

Som regnskabs- og supportmedarbejder indgår du i et team i forhold til drift og support af vores økonomisystem KMD Opus Økonomi. Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Bogføring og afstemning af kommunens bankkonti
  • Løbende support af økonomisystemet
  • Oprettelse og nedlæggelse af MobilePay, bankkonti mv.
  • Mulighed for yderligere opgaver, efterhånden som vi automatiserer dele af vores afstemninger ultimo 2025

Vi har stort fokus på at optimere og digitalisere arbejdsprocesserne, som du vil blive en del af.

Om os 

Løn- og Regnskabsafdelingen består af 25 engagerede kolleger, hvoraf 9 arbejder specifikt med regnskab. Vi udarbejder kommunens regnskab og varetager ansvaret for økonomisystemet. Budgetopgaven ligger i Økonomiafdelingen.

Vi lægger vægt på et stærkt samarbejde, et godt arbejdsmiljø og en uformel tone.

Vi tilbyder

  • En arbejdsuge på 37 timer med flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
  • Et grundigt introprogram og løbende kompetenceudvikling, så du bliver klædt godt på til opgaverne
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og sundhed - både fysisk og mentalt

Om dig 

Vi søger en medarbejder med en regnskabsfaglig baggrund eller erfaring inden for kommunal økonomi og regnskab. Vi forestiller os, at du:

  • Arbejder struktureret og har sans for detaljen
  • Har erfaring med økonomisystemer, gerne KMD Opus
  • Har forståelse for regnskabsprincipper og gerne kendskab til kommunale kontoplaner og strukturer
  • Er samarbejdsorienteret og bidrager til et godt arbejdsmiljø

Interesseret? 

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Guldberg Nielsen på tlf. 72 36 63 54 eller lagun@holb.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist 

Send din ansøgning senest den 24. november 2024. Vi afholder samtaler den 6. december 2024.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættende leder:
Lars Guldberg Nielsen Afdelingsleder 72366354
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36