Ressourcepædagog med koordinerende funktion søges til PPR i Holbæk

De seneste år har dagtilbudsområdet i Holbæk Kommune arbejdet målrettet på at afdække og udvikle de pædagogiske indsatser for børn i udsatte positioner, og sikre et ensartet serviceniveau på tværs af dagtilbudsområderne. Fra januar 2025 blev indsatsen forankret i PPR, og har under vejs gennemgået flere forandringer. Blandt andet er vi i gang med at finde et nyt navn, vi går fra individbaserede til gruppe- og procesorienterede indsatser, og har stort fokus på at skabe en ledelsesunderstøttende praksis. Nu søger vi dig – som kan være gruppens koordinator, og få vores ønskede fremtid formet til en reel højkvalitetspraksis.  

Om indsatsen

Ressourceindsatsen har ophav i dagtilbudsloven §4, stk. 2 og har til formål at være en integreret del af de dagtilbud, som rummer børn i udsatte positioner, ved at være til gavn for den samlede gruppe af børn i dagtilbuddet. Som ressourcepædagoger arbejder vi derfor på at understøtte dagtilbuddene i at justere læringsmiljøerne, så de tilpasses børnenes behov og derved øger alle børnenes deltagemuligheder.  

Som ressourcepædagog bliver du en central aktør i at sikre børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse ved at tage udgangspunkt i børnenes ressourcer og behov, og klæde det pædagogiske personale på til at lykkedes med jeres fælles opgave – også efter indsatsen er afsluttet. 

Et stærk børnesyn og evnen til at gå foran, ved siden af og bagved børnene og det pædagogiske personale, er derfor afgørende for at lykkes med opgaven. 

Hos os i PPR får du en bred gruppe af kollegaer med meget forskellige baggrunde og med høj faglighed. Vi mødes jævnligt til både faglig udvikling, sparring og sociale fællesskaber. Vi har et fælles grundlag i den løsningsfokuserede tilgang og ICDP, som du som ressourcepædagog vil blive klædt godt på til at kunne arbejde ud fra. 

Dine opgaver

Da vi fortsat er forholdsvis nye som samlet team, skal du være indstillet på at udvikle indsatsen og dens tilgange sammen med os. Som koordinator har du et tæt samarbejde med leder af indsatsen, og vi forestiller os at du f.eks. er facilitator af vores faggruppemøder og har stor andel i dialogen om opstart af indsatser med de pædagogiske ledere. Som koordinator skal du være indstillet på at turde gå foran i den pædagogiske praksis, og bruge dig selv som rollemodel – også for dine kollegaer. Det er en fordel hvis du kan trække på tidligere erfaringer fra lignende indsatser, da den nuværende tilgang til opgaverne er ny for os andre. 

Vi søger dig, som 

  • Er uddannet pædagog, gerne med overbygning – men det er ikke et krav. 
  • Har stærke samarbejdsevner og en ressourceorienteret tiltag til arbejdet med både børn og pædagoger 
  • Har erfaring med at facilitere faglige møder og oplæg, og gerne erfaring med at arbejde ledelsesunderstøttende 
  • Er fleksibel og trives med en alsidig hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og med koordinerende opgaver i tæt samarbejde med nærmeste leder

Ansættelsesforhold 

Vi søger en ressourcepædagog med koordinerende funktion til fastansættelse på fuld tid. Du bedes angive i din ansøgning, hvis du ønsker et andet timetal end 37 timer ugentligt. Stillingen tiltrædes 1. august 2025 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn. Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere arbejdspladser ved ansættelse. 

Yderligere oplysninger 

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis senest den 10. juni 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17. eller 18. juni 2025

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte leder for ressourceindsatsen i PPR, Mie Høtoft Nielsen, på tlf. 72362141.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mie Høtoft Nielsen Afdelingsleder 72362141
Ansættende leder:
Mie Høtoft Nielsen Afdelingsleder 72362141
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36