Socialpædagog til Opgangsbofællesskaberne

Vi søger en engageret og kompetent pædagog til vores opgangsbofællesskaber Konsul Beyers Allé/Lundestræde. Stillingen er på 37 timer ugentligt og er ledig fra den 1. juni 2025.

Om opgangsbofællesskaberne: Opgangsbofællesskaberne er et tilbud til voksne med udviklingshandicap. I Konsul Beyers Allé bor der 14 beboere og i Lundestræde bor der 8 beboere. Vi tilbyder individuelt tilrettelagt støtte ud fra bevillinger fra myndighedsafdelingen og borgerens behov. Alle beboere har deres egen lejlighed, og i begge opgange har vi en fælleslejlighed, hvor vi blandt andet har fællesspisning og personalefaciliteter.

Dit arbejde: Som hjemmevejleder i Konsul Beyers Allé/Lundestræde vil du være en del af en kollegagruppe på 8 medarbejdere og derudover indgå i samarbejde med de øvrige medarbejdere i  vores opgangsbofællesskab i Kløverstien. Vi arbejder ud fra en anerkendende og relationsorienteret tilgang og vi bruger KRAP-metoden. Som ny medarbejder vil du også få mulighed for at tage KRAP-uddannelsen. Vi har løbende KRAP-supervision med ekstern supervisor.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte målrettet pædagogisk samarbejde med borgerne, hvor du vil være fast hjemmevejleder for 4- 6 beboere, udarbejdelse af statusbeskrivelser og dokumentation i NEXUS og du vil også understøtte borgerne i madlavning og det sociale fællesskab i “madklubberne.”

Vi forventer, at du:

  • Har en pædagogisk uddannelse
  • Har kendskab til og gerne erfaring med arbejdet med voksne mennesker med udviklingshandicap
  • Kan og vil arbejde i borgerens eget hjem
  • Trives med selvstændigt arbejde
  • Indgår i et forpligtende og tværfagligt samarbejde med og omkring borgeren
  • Holder dig opdateret på din faglige viden og er åben for udvikling
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø og er en aktiv medspiller i organisationen
  • Deltager aktivt i supervision
  • Har IT-kundskaber på brugerniveau
  • Er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
  • Er mødestabil

Vi kan tilbyde:

  • Et arbejde, hvor du som hjemmevejleder bliver set som en kompetent ressource-person
  • Høj grad af selvstændig opgavetilrettelæggelse
  • Et spændende og alsidigt arbejde med mange berøringsflader og samarbejdspartnere
  • Fokus på borgernes ressourcer
  • Mulighed for faglig udvikling og en organisation, der gerne vil udvikles, sammen med dig.
  • Et godt TRIO-samarbejde med fokus på arbejdsmiljø og trivsel

Ansættelsesvilkår: Du ansættes i Holbæk kommune, med opgaveløsning i Opgangsbofællesskaberne Konsul Beyers Allé/Lundestræde. Der er personale i opgangsbofællesskaberne alle dage året rundt, i tidsrummet 07.00-22.00. Der er på nuværende tidspunkt aftenarbejde 1-2 gange ugentligt samt weekendarbejde hver 4. weekend.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten med SL.

Ansøgning og samtaler: Ansøgningsfrist er tirsdag den 13. maj 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 20 maj 2025.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Pernille Christoffersen Tilbudsleder Bo og støtte Handicap 72367482
Ansættende leder:
Pernille Christoffersen Tilbudsleder Bo og støtte Handicap 72367482
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36