Souschef til Ågerup Børnehus

Souschef til Ågerup Børnehus – vær med til at styrke faglighed, fællesskaber og pædagogisk udvikling

I Ågerup Børnehus er vi optagede af, at alle børn har deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Vi arbejder målrettet med at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn oplever at høre til, blive set og at have betydning i fællesskabet.

Vi tror på, at stærke fællesskaber skabes gennem tydelige voksne, nærværende relationer og pædagogiske læringsmiljøer med plads til forskellighed.

I Ågerup Børnehus har vi ca. 60 børnehavebørn, en plusgruppe og 36 vuggestuebørn. Vores dejlige hus ligger i smukke, grønne omgivelser med skov og naturlegeplads helt ud til Isefjorden.

I vores institution har vi et tæt samarbejde mellem vuggestuen, børnehaven og skolen, som alle ligger under samme tag. Sammen skaber vi unikke pædagogiske læringsmiljøer i trygge og nærværende rammer for børnene. Vi følger børnene hele vejen fra vuggestuen og frem til skolestart på Ågerup Skole. Det giver os en særlig mulighed for at skabe et sammenhængende og helstøbt børneliv i tæt samarbejde med forældrene.

Derudover rummer vores hus en plusgruppe, hvor vi skaber særligt tilrettelagte pædagogiske rammer og fællesskaber for børn med behov for ekstra støtte.

Om stillingen
Vi søger en souschef, der sammen med lederen vil være med til at udvikle vores dagtilbud både fagligt og organisatorisk. Som souschef bliver du en vigtig del af den daglige ledelse og en nærværende sparringspartner for medarbejderne i hverdagen. Stillingen er en mulighed for dig, der har lyst til at udvikle dit lederskab og være med til at styrke den faglige nærledelse i huset i tæt samarbejde med lederen.

Som leder vægter jeg et tæt samarbejde, tydelig retning og en hverdag, hvor vi sammen udvikler vores pædagogiske praksis. Jeg lægger vægt på dialog, tillid og faglig sparring og ser souschefen som en vigtig samarbejdspartner i både drift, udvikling og ledelse af huset.

Vi arbejder målrettet med at udvikle vores pædagogiske kvalitet. Derfor ønsker vi at styrke vores evalueringskultur, hvor refleksion og systematisk opfølgning er en tydelig del af hverdagen. I den forbindelse er vi netop startet på at arbejde systematisk med KIDS (Kvalitet i Dagtilbud) som et redskab til at styrke evaluering og udvikling af vores læringsmiljøer.

Samtidig er vi i gang med at implementere NEST som pædagogisk metode, og i vores tilgang til børn og relationer arbejder vi ud fra ICDP og Low Arousal.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • At indgå i den daglige ledelse og koordinering af huset
  • At understøtte udviklingen af den pædagogiske praksis og læringsmiljøer
  • At være med til at udvikle og kvalificere arbejdet med dokumentation, læringsmiljøer og evaluering
  • At bidrage til at udvikle og forankre en stærk evalueringskultur
  • At være faglig sparringspartner for medarbejderne og facilitere refleksion over praksis
  • At bidrage til et godt arbejdsmiljø og et stærkt samarbejde i personalegruppen
  • At indgå i samarbejdet med forældre, skole og øvrige samarbejdspartnere
  • At varetage lederens opgaver i dennes fravær

Vi søger en souschef, der

  • Er uddannet pædagog – gerne med erfaring eller interesse for ledelse
  • Har lyst til at udvikle sit lederskab og tage medansvar for den faglige retning i huset
  • Har et stærkt fagligt blik og kan omsætte pædagogisk viden til udvikling af praksis
  • Er nysgerrig på egen og andres praksis og kan understøtte faglige refleksioner
  • Har blik for børns trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder i fællesskaber
  • Kan skabe overblik og struktur i en travl hverdag
  • Er tydelig, anerkendende og relationel i sin ledelsesstil
  • Kan motivere og inddrage medarbejdere i udvikling af praksis

Vi tilbyder

  • En spændende lederrolle i et hus med stærkt fællesskab
  • Dygtige og engagerede medarbejdere
  • Et arbejdsmiljø hvor faglig sparring, samarbejde og humor vægtes højt
  • Et tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole
  • Mulighed for at præge den pædagogiske udvikling i huset
  • En hverdag i naturskønne omgivelser tæt på skov og fjord

Ansættelse
Stillingen er på 37 timer pr. uge, hvoraf 15 timer er afsat til ledelsesopgaven.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Gitte S. Mathiasen, daglig leder i Ågerup Børnehus, på 72367691. Du kan læse mere om Ågerup Børnehus på vores hjemmeside Ågerup Børnehus | Dagtilbud Kildedam.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at finde en souschef, der sammen med os vil være med til at udvikle Ågerup Børnehus og skabe de bedste rammer for børns trivsel, læring og fællesskaber.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2026 eller snarest muligt. 

Ansøgningsfristen er den 16. april 2026 og der forventes afholdt samtaler den 21. april 2026.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Gitte Stavensø Mathiasen Pædagogisk leder 72367691
Ansættende leder:
Gitte Stavensø Mathiasen Pædagogisk leder 72367691
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36