På Gislinge Skole søger vi en tysklærer med kærlighed til faget og sproget. Dit tyske sprudler, og du ved, hvordan du kan motivere elever til at føle samme glæde. Hvilke fag, du derudover skal undervise i, finder vi ud af sammen med dig – men hvis du nu kan undervise i matematik i indskolingen, så fortæl os det endelig!
Hvem er vi på Gislinge Skole?
Gislinge Skole er en et-sporet skole med ca. 220 elever, samt SFO og klub.
Vi lægger vægt på en praksisfaglig undervisning, der skaber deltagelsesmuligheder for alle elever. For os er det vigtigt hele tiden at have fokus på elevernes motivation for læring involvering, begejstring og eksperimentering i et meningsgivende perspektiv.
Vi møder vores elever med en nysgerrighed og et ønske om at forstå, hvad de kommer med, og hvad vi hver især kan bidrage med for at få udnyttet deres fulde trivsels- og læringspotentiale.
Vores skole skal være et godt sted at lære og at være. Vi søger derfor dig, der har et ”drive” og gerne vil være med til at skabe den bedste version af børnenes skole.
Din kommende hverdag på Gislinge Skole
Durch, für, gegen. ohne, wieder, um – de forskellige bøjninger kan du sikkert i søvne, og måske har du allerede erfaring med at føre elever til afgangsprøverne. Hos os får du mulighed for at lære fra dig og gøre eleverne nysgerrige på tysk kultur og give dem forståelsen for, hvorfor det er vigtigt at lære et tredje sprog.
Udover at være flydende i tysk så er du er i stand til skabe gode relationer i dine klasser, selvom du måske kun har eleverne få timer om ugen i tysk.
Vi vil meget gerne høre om, hvad du ellers har med i bagagen af linjefag og faglige interesser, og så finder vi sammen ud af, hvordan dine øvrige timer skal sammensættes.
Vi forventer, at du er uddannet lærer og har lyst til tage del i fællesskabet på en mindre skole. Derudover er det vigtigt for os, at du
Det lyder lige som noget for mig!
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid fra den 1. august 2025.
Vi glæder os til at modtage dit cv og ansøgning (husk kopi af eksamensbevis) senest mandag den 2. juni 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 10. juni fra kl. 16.00
Hvis du har nogle spørgsmål eller er nysgerrig på at se skolen, så tag endelig fat i pædagogisk leder Dorte Just Hahn på telefon 72 36 52 38 – vi er altid klar på kaffe og en rundvisning.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.