Tuse Skole søger pædagog til vores klub (SFO2)

Lyder klubaftener, Vilde Vulkaner, sjove aktiviteter og hyggelige eftermiddage sammen med en masse børn i 4.-7. klasse lige som noget for dig?

Lige nu søger vi dig, der har lyst til at blive en del af vores SFO2 (TuseKlubben) i en stilling på 32 timer. Du brænder for klub- og skolearbejde - du har formentlig allerede erfaring med klubarbejde - og du vil gerne være med til at skabe et fedt fritidstilbud. 

Velkommen til Tuse Skole

På Tuse Skole er vi 650 elever og 80 ansatte, og vi er en del af Tuse og Udby Skole, der har fælles ledelse, fagudvikling på tværs og en stærk kultur med gode traditioner. Fælles for begge afdelinger er, at vi er tæt forbundet med lokalmiljøet, fx har vi en tæt kontakt til idrætsforeningen.

På Tuse Skole har vi også flex-klasser. Det er for børn med særlige behov, fx autisme eller ADHD. Dette kan også være en del af opgaven i stillingerne. Her er det vigtigt at skabe en hverdag med aktiviteter og trygge rammer, som tilgodeser vores børn. 

Derudover har vi et fælles mål om at lave Børnenes Skole, hvor børnenes stemme og perspektiver bliver inddraget så meget som muligt ud fra deres alder. Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside.

Vær med til at skabe et inkluderende, inspirerende og udviklende skole- og fritidstilbud for klubbørn

TuseKlubben er vores SFO2-tilbud for børn i 4.-7. klasse, hvor vi har åbent om eftermiddagen og har klubaftener 1 aften om ugen. Vi ønsker at være et fritidstilbud hvor det er attraktivt for børnene at komme frem for at gå hjem. Vi har fx et rigtig dejligt bålhus, der bare venter på at blive tændt op i, og vi har adgang til hallen, krea, musik, madlavning og meget mere.

På klubaftener har vi åbent til kl. 19.45. Her kan det være filmaften, krea, leg og bevægelse, tager på shoppingture eller spiser pizza sammen. Det er virkelig hyggelige aftener med mulighed for gode samtaler mellem børn og voksne. 

Udover at være uddannet pædagog og har en stærk fritidspædagogisk profil håber vi, at du

  • Har lyst til at kombinere dine interesser/viden med aktiviteter i Klubben, det kunne fx være musik, udeliv, bevægelse eller noget helt fjerde
  • Har lyst til samtalen med de unge, for de vil meget gerne snakke
  • Har lyst til at arbejde med børneinvolvering og børnenes stemme
  • er dygtig til at skabe og bevare gode relationer til både børn, forældre og kolleger.
  • er interesseret i læring og skolearbejde, og at du har erfaring med og kan udøve tydelig og anerkendende klasseledelse. 
  • kan følge vores grundsyn om, at vi skal være dygtige til at forstå barnets perspektiv, og vil indgå i et inkluderende arbejde med dette.
  • ved, at der er mange forskellige måder at lære på, og du arbejder for at alle børn bliver en del af et inkluderende fællesskab.
  • er IT kyndig, og kan håndtere de forskellige platforme og programmer vi arbejder i.

Udover arbejdet i klubben, vil du også få timer i skolen.

Vi kan tilbyde:

  • Arbejde i Klub - primært i Klubbens åbningstid og i ferier.
  • Arbejde i undervisning i tæt samarbejde med klasseteam. 
  • Et tæt og velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger.
  • Fantastiske kollegaer og nærværende ledelse.
  • Engagerede forældre.

Kom gerne og besøg os, inden du søger – vi sørger for rundvisning og en kop kaffe.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, eller du har lyst til at besøge os, inden du sender din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Ib Krogh  på tlf. 72 36 63 99. 

Ansøgningsfrist er fredag den 16. januar 2026. Husk at vedhæfte kopi af dit eksamensbevis og relevante bilag.

Vi forventer at holde samtaler fredag d.en 23. januar 2026. Opstart er pr. 1. marts 2026.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Ib René Kurt Krogh Skoleleder Tuse- og Udby skole 72366399
Ansættende leder:
Ib René Kurt Krogh Skoleleder Tuse- og Udby skole 72366399
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36