Universitetspraktikant til HUSC - Holbæk Uddannelses- og Studiecenter / Holbæk Kommune

Har du lyst til at arbejde som praktikant med udviklingsorienteret arbejde inden for uddannelsesområdet?
Er du nysgerrig, interesseret i uddannelse og politik, og analytisk engageret? Vil du være med til at udvikle videregående uddannelser i Holbæk? 

HUSC tilbyder en studerende et projektorienteret forløb (praktik) i efterårssemesteret.

Praktikant hos HUSC 
Som praktikant hos HUSC får du mulighed for at blive en del af et team med store ambitioner, samt mulighed for at bidrage til udviklingen af videregående uddannelser i Holbæk såvel som den daglige drift af HUSC. 
Du får mulighed for at få erfaring med projektrelateret arbejde med arbejdsopgaver inden for f.eks. lokale og nationale samarbejder omkring uddannelse, studieunderstøttende tilbud og studiemiljø til de lokale studerende, samt analyser og surveys. 
Samtidig får du mulighed for at få et unikt indblik i et arbejdsområde, der står højt på den politiske dagsorden, og hvor der er brug for nytænkning for at sikre uddannelse til flere i hele landet. 


Din baggrund
Du er studerende på sidste del af en relevant uddannelse som f.eks. statskundskab, samfundsfag, uddannelsesvidenskab eller forvaltning. For os er det vigtigt, at du er motiveret, engageret, serviceminded og ansvarsfuld. Du kan arbejde selvstændigt, har gode samarbejdsevner, og du trives i et arbejdsmiljø med højt tempo og mange forskellige arbejdsopgaver. 
Desuden er du glad for både kvantitativ og kvalitativ metode; du kommer i hvert fald til at bruge begge dele.


Vi tilbyder
Du får en fagligt udfordrende praktik med høj grad af selvstændighed i et spændende og udviklende arbejdsmiljø.

Du indgår på nogenlunde lige fod med dine kollegaer i opgaveløsningen i en omskiftelig hverdag

Din praktikvejleder vil løbende evaluere forløbet sammen med dig, så dette tilpasses både din interesse og læringsudvikling.

Dit arbejdssted vil være Anders Larsensvej 5, 4300 Holbæk


Praktikperioden er fra 1. august 2024 til 1. december 2024, men planlægges efter aftale. Som udgangspunkt er praktikforløbet planlagt til tre eller fire dage om ugen, så dit studie og sideløbende fag tilgodeses. 
Vi kan betale transport til Holbæk i form af togkort eller lign.


Om HUSC
Holbæk Uddannelses- og Studiecenter er en kommunal enhed i Holbæk Kommune, som skal tiltrække og understøtte videregående uddannelser, uddannelsesmuligheder og studerende i Holbæk Kommune. 
HUSC er vært for sygeplejerskeuddannelsen, pædagoguddannelsen og finansøkonomuddannelsen, og arbejder på at tilbyde yderlige uddannelsesmuligheder. 
HUSC er derudover vært for lokale studerende, der bruger vores studiefaciliteter som en del af deres uddannelse i f.eks. Roskilde eller København.


Har vi fanget din interesse?
Så glæder vi os til at læse din korte, motiverede ansøgning og dit CV samt karakterer, som du kan vedhæfte som PDF-dokumenter.

Send ansøgning, CV og eksamenspapirer snarest muligt og senest den 26. maj 2024. Vi afholder samtaler d. 28. og 29. maj.

Har du spørgsmål til praktikantstillingen, kan du kontakte leder af HUSC, Emil Erichsen på 72 36 46 14 eller emile@holb.dk 

Læs mere på www.husc.holbaek.dk 


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Emil Husted Erichsen Leder 72364614
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36