Vi søger en dansklærer til barselsvikariat i indskolingen på Gislinge Skole

”Jeg synes, det er fedt at være lærer, når jeg gør en forskel for eleverne og lykkes med at skabe gode relationer. Det lyder som en kliche, men det er jo det, der gør det fedt. Og så at der også er plads til humor og fis – ellers ville det være alt for kedeligt”, fortæller Nicklas, der er lærer på Gislinge Skole.

Lige nu er vi udkig efter dig, der har lyst til at blive en del af indskolingen – vores teams står klar til at tage imod og hjælpe dig godt på vej!

Hvem er vi på Gislinge Skole?

Gislinge Skole er en et-sporet skole med ca. 220 elever, og SFO og klub.

Vi lægger vægt på praksisfaglighed og en undervisning, hvor man gør ting og ikke kun lærer ved et bord. I indskolingen kommer dette til udtryk gennem legende læring, hvor vi har fokus på social involvering, begejstring, eksperimentering, aktiv deltagelse og mening.

Vi møder vores elever med en nysgerrighed og et ønske om at forstå, hvad de kommer med, og hvad vi hver især kan bidrage med for at få udnyttet deres fulde trivsels- og læringspotentiale.

Vores skole skal være et godt sted at lære og at være. Vi søger derfor dig, der har et ”drive” og gerne vil være med til at skabe den bedste version af børnenes skole.

Din kommende hverdag på Gislinge Skole

Som lærer i indskolingen får du mulighed for at være med til at skabe en kultur, se børnene vokse og fejre succes’erne, når læsekoden bliver knækket, eller når de skrevne ord begynder at give mening i en længere kontekst og genre.

Kort sagt, så skal du skal være nysgerrig på at få børnene til at spire, så vi får dem derhen hvor de blomstrer.

Vi forventer, at du er uddannet lærer og har lyst til tage del i fællesskabet på en mindre skole. Derudover er det vigtigt for os, at du

  • Er modig, nysgerrig og tør bevæge dig ud af din comfort zone for at skabe (fornyelse af) læring
  •  Har lyst til et tæt teamsamarbejde
  • Kan undervise i dansk, og gerne idræt
  • Glæder dig over at være sammen med børn – både de skæve, de høje, de lave, de tykke, de tynde – og alle de andre.

Det lyder lige som noget for mig!

Stillingen er et barselsvikariat på 37 t/u fra d. 1. august til 31. december 2025.

Vi glæder os til at modtage dit cv og ansøgning (husk kopi af eksamensbevis) senest tirsdag den 3. juni 2025.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 24.

Hvis du har nogle spørgsmål eller er nysgerrig på at se skolen, så tag endelig fat i pædagogisk leder Dorte Just Hahn på telefon 72 36 52 38 – vi er altid klar på kaffe og en rundvisning.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Dorte Just Hahn Pædagogisk leder 72365238
Ansættende leder:
Dorte Just Hahn Pædagogisk leder 72365238
Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.

Kontakt jobcenteret for yderligere information
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36