Vil du gøre en forskel for seniorer i Holbæk kommune?
Brænder du for sundhedsfremme og forebyggelse, at skabe trygge relationer og støtte borgerne i at bevare et så meningsfuldt og selvstændigt liv som muligt? Trives du i et tværfagligt miljø, hvor kvalitet, helhed og samarbejde er nøgleord?
Hvem er vi?
Vi er et dedikeret team på 4 forebyggende medarbejdere, der varetager forebyggende og sundhedsfremmende indsatser for seniorer i kommunen. Vores arbejde tager udgangspunkt i borgerens aktuelle livssituation. Til at identificere dette benyttes spørgeskemaet, WIPP, til at kunne tilbyde målrettede indsatser til den enkelte borger.
Vil du være med til at supplere forebyggende hjemmebesøg med noget nyt i forhold til § 4?
Ændringen i lovgivningen pr. 1. juli 2025 giver os mulighed for at arbejde med en bredere sundhedsfremme -og forebyggelsesstrategi, hvor der lægges op til at borgerne tilbydes indsatser af forebyggende karakter i form af hjælp til tilbud i civilsamfundet, sundhedscafeer samt lokale arrangementer med fokus på fællesskab, sundhed og aktiviteter, der giver livskvalitet og sikrer at borgerne bevarer et så højt funktionsniveau som muligt. For de mest sårbare borgere skal der fortsat tilbydes et forebyggende hjemmebesøg.
Vi lægger bl.a. vægt på at:
- Du er uddannet sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut.
- Du brænder for det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og er solidt fagligt funderet inden for ældreområdet.
- Du er god til at skabe kontakt til borgere, pårørende og kolleger.
- Du kan rådgive og vejlede om hjælpemidler, hjemmepleje og aktive fællesskaber.
- Du har gode IT-kompetencer og evner at tilegne dig viden og færdigheder i brug af relevante fagsystemer.
- Du er nysgerrig og kreativ og fungerer i et miljø præget af udvikling og forandring
- Du er struktureret, har overblik og kan arbejde selvstændigt
- Du er god til at skabe netværk og har lyst til at samarbejde med frivillighedsområdet
- Du har kørekort til bil.
Vi kan tilbyde:
- Dygtige og engagerede kolleger.
- Stor indflydelse på egen hverdag.
- Et godt arbejdsmiljø, hvor der er en god tone og plads til et godt grin i hverdagen.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Mulighed for at bidrage til videreudvikling af indsatsen under den nye §4.
Du vil blive tilknyttet Sundhedscentret, som er placeret i tilknytning til Holbæk Sportsby. I Sundhedscenteret er vi 80 ansatte, hvoraf hovedparten er ergo- og fysioterapeuter. Du vil komme til at arbejde med engagerede og faglige kompetente kollegaer. Vi er en arbejdsplads, der er værd at køre efter, for udover kolleger fra Holbæk er vi også privat bosiddende i bl.a. København, Sorø, Slagelse og Vig. Du får sociale kollegaer, som vil høre hvad du har lavet i weekenden og gerne udfordrer dig i bordfodbold eller padle tennis i pausen.
Synes du ovenstående lyder spændende? Så kan vi tilbyde en stilling med masser af ansvar, fleksibilitet til at planlægge eget arbejde og mulighed for udvikling af kompetencer.
Her kan du se en video fra Sundhedscenteret: https://holbaek.dk/service-og-selvbetjening/sundhed/sundhedscenter
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen: med start 1. oktober 2025 og foreløbig frem til december 2026.
Ansøgningsfrist: 10.august.
Ansættelsessamtaler afholdes: 21. august i Sundhedscentret, Sports Alle 1, 4300 Holbæk.
Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte sundhedsvejleder Anja Thode, anjth@holb.dk, telefon 72366235 eller Teamleder Tine Hvalsøe Budach, tineb@holb.dk, telefon 7236 8382, hvis du har spørgsmål vedr. stillingen.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.
Læs personalepolitikken her
I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.
Kontakt jobcenteret for yderligere information