Ernæringsassistent 30 timer ugentlig søges til Børnehuset Midgård i Tølløse
I forbindelse med udvidelse af børnetallet søger vi en uddannet ernæringsassistent. Du og din kollega, der også er uddannet ernæringsassistent, vil være ansvarlige for egenproduktion af frokostordningen.
Du vil få mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet. Fx ved at inspirere med nye opskrifter til sammensætning af en ernæringsrigtig og børnevenlig kost med afsæt i sundhedsstyrelsens retningslinjer for anbefalet kost til aldersgruppen 0-6 år.
Vi tilbyder nyere køkkenforhold, arbejdstøj samt sko og en arbejdstid, der typisk ligger mellem kl. 7.00 - 13.00 alle 5 hverdage i ugen. Du vil desuden have fri på alle helligdage, weekender og holde ferie ved Holbæk Kommunes lukkedage pt. fx ved påske, jul, Kr. Himmelfart mv.
Det vil være dejligt hvis du:
- Har erfaring med køkkenarbejde i dagtilbud eller erfaring fra et større køkken
- Er skarp i struktur, kan holde orden og håndtere et varierende arbejdstempo
- Kan foretage egenkontrol, lave risikovurderinger og har styr på rengøring og opvask gennem dagen
- Er teamplayer med masser af engagement og gå på mod
- Har en positiv tilgang, god omgangstone, er stabil og engageret i dit arbejde
Vi giver dig til gengæld ca. 160 glade og energiske børn og voksne samt interesserede forældre, der bakker op om frokostordningen.
For yderligere information kan ernæringsassistent Louise Sølvblad kontaktes på telefonnummer: 72 36 35 10 eller pædagogisk leder Jeanette Andresen på telefonnummer: 72 36 63 93.
Opstart ønskeligt pr. 1. maj eller 1. juni 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist lørdag den 19. april 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.
Læs personalepolitikken her
I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.
Kontakt jobcenteret for yderligere information