Knabstrup Skole søger pædagogisk leder
Vi søger en pædagogisk leder, der har lyst til at indgå i et stærkt ledelsesfællesskab, hvor pædagogik, læring, samarbejde og personaleansvar går hånd i hånd. Du bliver en del af et fælles ledelsesteam på tværs af tre skoler, hvor vi prioriterer ugentlige ledermøder, løbende sparring og fælles arrangementer, der styrker sammenhængskraften mellem skolerne – Knabstrup, Nr. Jernløse og Undløse skole i ”KNUS”- fællesskab.
Hvad bliver din rolle?
Som pædagogisk leder tager du ansvar for den daglige pædagogiske praksis, personaleledelse samt udviklingen af skolens faglige og pædagogiske retning.
Du vil indgå aktivt i det fælles ledelsesarbejde og blive en vigtig del af ledelsesteamet, hvor du tager del i opgaverne på tværs af vores tre skoler: Knabstrup, Nr. Jernløse og Undløse.
Du får et godt medarbejderteam i selvkørende teams, der kan og vil meget selv og som sætter pris på en leder, der er en nærværende og stærk sparringspartner, og som kvalificerer løsninger, inspirerer til udvikling og sætter retning – uden at tage initiativet fra medarbejderne.
Du får desuden et tæt samarbejde med den pædagogiske leder i Børnehuset Kirsebærhaven – I deler både ledelsesrum og kontor, og sammen arbejder I for at skabe rød tråd og trygge overgange i børnenes liv.
Hvem er du?
Som pædagogisk leder er du synlig og involverende, tydelig og målrettet i din kommunikation. Du har erfaring med personaleledelse, mødeledelse og forældresamarbejde. Din passion for ledelse skinner igennem, når du får hele teamet til at samarbejde om fælles mål.
Du er åben for dialog og meningsudveksling, der gavner vores fælles faglighed og arbejdsglæde, og rummer pædagogiske og didaktiske kompetencer, der gør dig i stand til at lede og udvikle vores fantastiske landsbyskole.
Du er udviklingsorienteret, sætter den pædagogiske udvikling højt – har overblik og skaber struktur. Du kan facilitere samarbejdet mellem lærere og pædagoger til gavn for eleverne.
Dine formelle ledelseskompetencer er vigtige, men for os er dine menneskelige egenskaber, din drivkraft og dine personlige værdier afgørende, og vi er nysgerrige på hvem du er og hvad du kommer med.
Nærvær, humor og troværdighed en tydelig del af dig – du er teamplayer og kan lede med både hjerte og hjerne.
Om Knabstrup Skole
Knabstrup Skole er stolt, mindre landsbyskole med fokus på nærhed, relationer og et trygt læringsmiljø – en faseopdelt landsbyskole med dedikerede medarbejdere, stærkt sammenhold og et stort hjerte for børnene. Skolen rummer elever fra 0.–6. klasse og har et tæt samarbejde mellem børnehaven, medarbejdere, forældre og lokalsamfund.
Skolen har gennem de seneste år gennemgået en fantastisk forvandling og står nu som en lys, moderne og inspirerende skole i levende og bæredygtige materialer og læringsmiljøer, tæt forbundet med Børnehuset Kirsebærhaven. Her mødes børn og medarbejdere i ét hus med åbne døre, strømpesokker og varme relationer. Vi ser en stor værdi i, at vores elever er i kendte relationer fra start til slut – et sammenhængende børne – og ungeliv fra 0 år til 6. klasse, hvor små og store fødder frit kan danne stier mellem hinanden.
Vi deler viden og hjælper hinanden i en kultur, hvor omsorg, fællesskab og faglig nysgerrighed går hånd i hånd. Som en elev sagde for nylig:
“Man har altid en god tanke, når man skal i skole – man ved bare, det bliver en god dag.”
Med fokus på skolens børnesyn ”Alle børn skal have et trygt skoleliv og skal indgå i gode fællesskaber. Alle børn skal mødes anerkendende og opleve indflydelse, ansvar samt at være gode til noget” vægter vi fællesskab, faglighed og trivsel højt og arbejder målrettet med børns læring og udvikling i et overskueligt og engageret miljø.
Vi tilbyder dig en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af:
- Et nysgerrigt og udviklende skolemiljø, hvor medbestemmelse og medinddragelse skaber de gode rammer for at godt skoleliv
- Et godt, forpligtende og samarbejdende ledelsesteam på tværs af vores skolefællesskab med plads til forskellige fagligheder og kreative tanker
- … og ikke mindst: en arbejdsplads, hvor børn, forældre og medarbejdere vil hinanden det godt
Skal vi lave skole sammen?
Slå vejen forbi og mød din måske kommende nye arbejdsplads. Vi giver en kop kaffe og deler ud af gode svar til dine spørgsmål. Kontakt skoleleder, Mads Fich Granlien tlf. 72 36 11 93 eller pædagogisk leder, Ulla Prip på tlf. 72 36 86 09.
På vores hjemmeside https://knus.holbaek.dk/ du læse mere om vores skole, og på skolens fælles facebookside kan du gå på opdagelse i små og store hverdagshistorier.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist
13. marts 2026.
Samtaler afholdes
1. samtale 17. marts 2026.
2. samtale 23. marts 2026.
Mellem 1. og 2. samtale vil der være en case og test.
Ansættelse
1. maj 2026.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.
Læs personalepolitikken her
I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.
Kontakt jobcenteret for yderligere information