Koordinerende fraværsmedarbejder søges til målrettet fraværsindsats i Holbæk PPR
I Holbæk Kommune vil vi gøre en forskel for børn med langvarigt skolefravær og deres familier. Vi ønsker, at flere børn vender tilbage til meningsfulde fællesskaber – og at flere forældre får mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Derfor er vi i gang med at styrke vores fraværsindsats, og vi søger nu en ny kollega, der vil være med til at udvikle og drive arbejdet. Vores ene dygtige fraværsmedarbejder har fået nyt job, og vi søger derfor en koordinerende fraværsmedarbejder til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
Vi leder efter dig, som brænder for at hjælpe børn med skolefravær, som trives i en politisk styret organisation, og som motiveres af at være med til at styrke det tværgående samarbejde mellem familie, skole og socialområdet.
Om indsatsen
I Holbæk Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet med skolefravær. Vi har en klar målsætning: Flere børn skal tilbage i skole, og færre forældre skal være på tabt arbejdsfortjeneste.
Skolefravær er komplekst og kræver en helhedsorienteret og koordineret indsats. I vores fraværsindsats arbejder vi med udvalgte skoler, hvor børn med højt fravær og deres familier tilbydes en frivillig og tværfaglig indsats.
Vi bygger indsatsen op omkring et tæt samarbejde mellem familie, skole, PPR, socialområdet og beskæftigelsesområdet – med barnet i centrum. Målet er at skabe bæredygtige løsninger, der tager afsæt i barnets perspektiver, ressourcer og behov.
Vi er stadig i udvikling og forventer at tilpasse tilgangen undervejs. Det betyder, at du får stor mulighed for at præge både metode og praksis. Vi arbejder ud fra en løsningsfokuseret tilgang, men vælger altid tilgang ud fra den konkrete opgave.
Din rolle
Som koordinerende fraværsmedarbejder bliver du en central aktør i samarbejdet omkring barnet og familien. Du vil:
Være tovholder og koordinator:
Du bliver primær kontaktperson for familien og sikrer, at alle omkring barnet arbejder i samme retning. Du koordinerer indsatsen og følger tæt op med både skole, familie og øvrige fagpersoner.
Støtte familien tæt i hverdagen:
Du møder børn og forældre med nysgerrighed og respekt – ofte i hjemmet. Du hjælper med at skabe struktur og trivsel i dagligdagen og understøtter vejen tilbage til skole og arbejde.
Rådgive om læringsmiljøer:
Du observerer og giver input til, hvordan skolen bedst muligt kan støtte barnet. Det handler om at skabe sammenhæng mellem barnets behov og skolens rammer.
Derudover skal du:
- Lede og facilitere tværfaglige møder og sammenhængende borgerforløb
- Indgå i den fortsatte udvikling og kvalificering af fraværsindsatsen i kommunen
- Samarbejde tæt med din kollega i fraværsteamet og øvrige aktører i og omkring PPR
Vi søger dig, som:
- Har en socialfaglig, specialpædagogisk, socialpædagogisk eller anden relevant uddannelse
- Har erfaring med sårbare børn og familier – gerne med fokus på skolefravær
- Er tryg i samarbejdet på tværs af sektorer og fagligheder
- Er god til at skabe relationer og forstå forskellige perspektiver – barnets, familiens og systemets
- Kan lede møder og sikre fremdrift i indsatser
- Arbejder struktureret og systematisk, med blik for både detaljer og helheder
- Er selvstændig, fleksibel og samskabende
- Har kørekort – der er adgang til kommunale biler, men egen bil kan være en fordel
Du bliver en del af
Et fagligt stærkt og engageret PPR med mange forskellige fagligheder og et godt kollegialt fællesskab. Vi lægger vægt på faglig sparring, udvikling og gensidig støtte i opgaveløsningen. I hverdagen vil du både arbejde selvstændigt og i tæt makkerskab med din kollega i fraværsindsatsen.
Ansættelsesforhold
Stillingen er fastansættelser på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. august 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn.
Der indhentes børneattest ved ansættelse.
Ansøgning
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis senest den 1. juni 2025. Ansættelsessamtaler afholdes den 10. og 11. juni
Yderligere oplysninger
Kontakt psykologfaglig leder i PPR, Cathrine Høimann, på tlf. 72 36 26 71 for spørgsmål til stillingen.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.
Læs personalepolitikken her
I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.
Kontakt jobcenteret for yderligere information