Lærere søges til Ladegårdsskolen - en udviklingsorienteret specialskole i Holbæk
Lærere søges til fast stilling.
Om du har mange års erfaring fra specialområdet, erfaring fra almenområdet eller måske nyuddannet– så opfordrer vi dig til at søge.
- Det vigtigste er, at du har mod og lyst til at udvikle og påvirke arbejdet på en specialskole.
- Det er ambitionen, at du med tiden vil blive specialist i arbejdet med børn med særlige behov – derfor har vi løbende interne kurser, teamsupervision og andre faglige fora.
Ladegårdsskolen er en del af Børnespecialcenteret – og er en specialfolkeskole og fritidshjem til børn og unge i den skolepligtige alder. Ladegårdsskolen er en enhed beliggende på tre matrikler i Holbæk by, Vandtårnsvej 10, Kikhøjparken 1 og Seminarieparken 2, og rummer ca. 115 elever.
Vi modtager børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau. Det kan være:
• Børn med multiple funktionsvanskeligheder
• Børn med markante udviklingsforstyrrelser inden for autismespektrumforstyrrelser og opmærksomhedsforstyrrelser.
Ladegårdsskolen er kendetegnet ved stærk faglighed og høj kvalitet i arbejdet med elevernes læring, trivsel og udvikling. Gennem udviklingsstøttende samspil, faglig og social læring arbejder vi mod, at eleverne udvikler sig optimalt med livsglæde og den største grad af selvstændighed og selvhjulpenhed. Vi arbejder bl.a. ud fra principperne i KRAP og Low Arousal pædagogikken.
Teamet omkring grupperne udgøres af lærere, pædagoger, pædagogiske- assistenter og medhjælpere – samt med tilknytning af tale-høre konsulenter, kommunikationsvejleder, fysio- og ergoterapeuter fra Børnespecialcentrets eget Videnshus. Derudover samarbejder vi med forældre/aflastning/bosted, psykolog, uu-vejleder, socialrådgivere og sundhedsplejerske m.fl.
Vi henviser i øvrigt til vores hjemmeside http://ladegaardsskolen.dk/.
På Ladegårdsskolen lægger vi vægt på en positiv og anerkendende tilgang til hinanden, hvor vi alle har et ansvar for at skabe en god skole.
Vi ønsker kolleger, der har et højt reflektionsniveau, og hvor der er plads til at være stærk i tvivlen, uden det går ud over handlekraften.
Om stillingerne
Vores klasser er opdelt i mindre gruppe – og der er brug for trygge og forudsigelige rammer, hvor de voksne med baggrund i specialviden og tværfagligt samarbejde løbende udvikler elevens pædagogiske tilbud.
Vi ønsker os, at du
• Kan komme med egne faglige input – og har lyst til at øve indflydelse på opgaveløsningen
• Har en forståelse af, at alle børn gør deres bedste, og at det er os, der skal ændre rammen eller de krav, vi stiller til børnene, hvis ikke børnene kan honorere vores forventninger
• Ser tværprofessionelt samarbejde som en styrke og en nødvendighed
• Har lyst til at udvikle dit kendskab til andre former for alternativ understøttende kommunikation, fx Tegn-Til-Tale og billedkommunikation
• Vil hjælpe med personlige plejeopgaver
• Har noget at byde på såvel fagligt som menneskeligt
Vi kan tilbyde et arbejdsmiljø med
• En flok pragtfulde elever
• Et tværfagligt miljø med gode muligheder for indflydelse
• En arbejdsplads, hvor frihed, ansvar og tillid går hånd i hånd
• En arbejdsplads, hvor vi har oplæring og egne interne kurser, teamsupervision og andre faglige fora
• En arbejdsplads, som har en aktiv politik ift. at tage godt imod nye kollegaer
• Fagligt stærkt og kollegialt fællesskab med høj trivsel
• Tid til forberedelse, samarbejde og øvrige opgaver
• En ledelse, der arbejder for gennemsigtighed og et godt arbejdsmiljø
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og omfattet af Ny løn. Der indhentes børneattest ved ansættelse. Hvis du får lyst til at vide mere, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Troels Dalsgaard Kristensen tlf. 72 36 14 35 eller afdelingsleder Pernille Brisson Mårtensson tlf. 72 36 39 69. Du er også velkommen til at kontakte lærernes TR, Tina Larsen tlf. 28 89 74 24.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 21. november 2024.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 27. november 2024 mellem 13-16.
Børnespecialcentret består af Ladegårdsskolen, Fritidshjemmet ved Ladegårdsskolen, Specialbørnehaven Spiretårnet, Videnshuset og Hjortholmskolen.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.
Læs personalepolitikken her
I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.
Kontakt jobcenteret for yderligere information