Musikterapeut med virke i plejecentre - Holbæk Kommune, under ansættelse på Holbæk Kulturskole, søges i en fuldtidsstilling
I Holbæk Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet at afsætte 1.000.000 kr. årligt til en ældrekulturrygsæk. Herunder fast- og fuldtidsansættelse af en musikterapeut.
I dette job vil du skulle udføre musikterapi på plejecentrene, men du vil være ansat på Holbæk Kulturskole. Denne konstruktion giver gode arbejdsforhold, hvor du vil have dygtige og engagerede kollegaer på Kulturskolen. En del af lærerne indgår i arbejde med demenskor, parkinsonkor, lungekor, undervisning af børn og unge med særlige behov samt musik og sang på Holbæk Sygehus. Det betyder du vil få kollegaer du vil kunne sparre med.
En af Kulturskolens lærere vil stå for den koordinerende ældrekulturrygsæk opgave, som du vil få et særligt tæt samarbejde med. Ligeså vil du få et tæt samarbejde med aktivitetsmedarbejderne på de enkelte plejecentre.
Arbejdsopgaverne består primært af:
- At planlægge, gennemføre og evaluere musikterapi for enkeltpersoner og i grupperegi. En stor del af musikterapien er aktiv udøvende, så det er en klar fordel med færdigheder på et instrument. Pt. er der fem plejecentre i Holbæk Kommune.
- Samarbejde med Kulturskolens koordinator omkring diverse tiltag og aktiviteter. Herunder evt. at udføre aktiviteter sammen hvis det giver mening.
- At give sparring til medarbejderne i hverdagsrelaterede musikaktiviteter, herunder at implementere relevant digital musikafspilning på afdelingerne. Yderligere er det et fokusområde at guide medarbejderne til at have et mere bevidst fokus på de emotionelle og åndelige aspekter i mødet med borgerne.
Vi har en forventning om, at du som musikterapeut:
- har viden om målgruppen og erfaring med arbejdet som musikterapeut
- har en bachelor eller cand. mag. i musikterapi
- Gerne vil samarbejde med forskellige faggrupper med dertil hørende kompetencer
- Er empatisk i tilgangen til borgerne
- Er en dygtig facilitator og formidler
- Kan lide at arbejde selvstændigt og have sin gang på flere forskellige institutioner
Vi tilbyder:
- stor indflydelse og ansvar i arbejdet
- en arbejdsplads med engagerede medarbejdere både på Kulturskolen og i plejecentrene
- et anerkendende arbejdsmiljø
- Mulighed for god sparring og kollegialt samvær
Ansøgningsfrist: Torsdag den 1 maj 2025.
Samtaler: uge 19/20
Tiltrædelse: 1. august.
Det er en del af Holbæk Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling.
Du vil blive ansat under gældende musikskoleoverenskomst.
Hvis du er interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Kulturskoleleder Lars Lundgaard Jensen: lalje@holb.dk eller plejecenterleder Sussane Birgitte Hansen: susha@holb.dk
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.
Læs personalepolitikken her
I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.
Kontakt jobcenteret for yderligere information