Værter til Observatoriet i Brorfelde
Kan du give Observatoriets gæster en inspirerende start på deres besøg? Trives du med butik, salg og gæstekontakt?
Observatoriet i Brorfelde søger 2 - 4 værter til vores butik og velkomstcenter. Vi leder efter dig, der trives med at møde mange forskellige mennesker i løbet af dagen, og som kan skabe gode oplevelser fra det øjeblik, gæsten træder ind på Observatoriet, til de tager hjem igen.
Om stillingen
Som vært i butiksteamet bliver du en central del af Observatoriets velkomst og arbejder tæt sammen med formidlerne om at sikre, at gæsterne får en god oplevelse - både på almindelige åbningsdage og ved arrangementer. Du vil blandt andet stå for:
- Dagligt værtskab og modtagelse af gæster
- Butiksarbejde og salg af varer, der gør besøget mindeværdigt
- Løbende vedligeholdelse af butikkens fremtoning og lette rengøringsopgaver
- Praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer/events
Du vil være den første, gæsterne møder ved ankomst, og det forventes, at du kan fortælle om Observatoriet og aktiviteterne på stedet og guide gæsterne ved behov. Du bliver en del af et oplevelsescenter i udvikling, hvor det er vigtigt at fremstå udadvendt, positiv og serviceminded, så både børn og voksne oplever en imødekommende og tryg modtagelse.
Vi forestiller os, at du:
- Kan arbejde op til to weekender pr. måned og gerne mere i skoleferier, hvor vi også holder åbent i hverdagene
- Møder gæsterne med entusiasme og bidrager til en god oplevelse
- Er smilende, nærværende og imødekommende
- Har blik for butikkens fremtoning og kan hjælpe med praktiske opgaver
- Kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og få øje på opgaver, der skal løses
- Har interesse for naturvidenskab og formidling (ikke et krav, men et plus)
- Har mulighed for transport til og fra Observatoriet, fx adgang til bil, da Observatoriet ligger lidt afsides
Arbejdstid og sæson
- Primært weekendarbejde, ferieperioder og aftenvagter
- Typisk tidsrum: 9:30–16:30 i weekender og skoleferier og herudover enkelte aftenvagter
- Timetal varierer efter sæson og medarbejderens fleksibilitet, fra 0 timer nogle uger i lavsæson til op til 35 timer/uge i skoleferier.
Vi tilbyder
- Et engageret team med fokus på samarbejde og gæsteoplevelser
- En varieret hverdag med mulighed for at sætte dit eget præg
- Mulighed for ekstra arbejde i skoleferier
- Holbæks smukkeste arbejdsplads midt i naturen og under stjernerne
Samtaler afholdes løbende, og ansættelse sker hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise Pescettini på mail loump@holb.dk eller telefon 72 36 54 83.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.
Læs personalepolitikken her
I virksomhedspraktik som ledig
Med en virksomhedspraktik har du mulighed for at få snuset til en branche, der interesserer dig, få afprøvet nye arbejdsfelter, få netværkskontakter og måske få foden indenfor i en virksomhed. Jobcenteret i Holbæk Kommune arbejder målrettet med den virksomhedsrettede indsats.
Kontakt jobcenteret for yderligere information